Beskrivelse
1 plans villa med mulighed for ekstra værelse
På Vænget 8 findes denne rummelige rødstensvilla for enden af en lille stikvej. Fra området er der kort vej til Noret hvor den flotte solnedgang kan nydes og hvor du kan gå en god tur med hunden eller barnevognen. Idrætsfaciliteter og sportsklubber er placeret ganske tæt på huset, så der er mulighed for at spille fodbold, badminton, padel-tennis, petanque eller hvad kroppen ellers kunne have godt af. Derudover er der kort vej til
indkøb og skole, ligesom du kan nå til midtbyen på 10 minutter på gåben.
Huset er opført i røde mursten i 1974 og rummer, ifølge BBR, 180 boligkvadratmeter i et plan og dobbelt carport med stort udhus/værksted.
Ejendommen indeholder: Rummelig entré med plads til sko og jakker, badeværelse med bruseniche, ældre men velholdt køkken med plads til lille spisebord, stort bryggers hvor fyret er placeret. Stor vinkelstue med udgang til terrassen, og hvor der nemt kan laves et ekstra værelse. 2 gode børneværelser med indbygget skabe, stort soveværelse, viktualierum/depotrum samt badeværelse med kar.
Ring og book en fremvisning allerede i dag, hvis huset lyder interessant. Vi kan træffes mellem 8 og 22 på tlf. 5816 6666 eller på mail 423@edc.dk….