Kastanjebakken 12, 7400 Herning

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smagfuld funkisvilla ved Holing Sø

Funkisvilla fra 2021, bygget af BarviByg sælges. Villaen er særdeles velbeliggende, og befinder sig i et attraktivt kvarter i Tjørrings nye boligområde. Kun et “stenkast” fra villaen ligger Holing Sø, med alle dens herligheder. I villaen får man et næsten nyopført hus, bygget godt og gedigent, med mange lækre detaljer og en funktionel og indbydende indretning.Villaen er på 192 m², og er alle steder gennemført i sin byggestil, og helt i tråd med hvad en moderne familie har af ønsker og krav til en bolig. Man får i villaen fire gode værelser plus forældresoveværelse med walk-in-closet og eget forældrebadeværelse, hvor der er både dobbelte håndvaske og dobbelt brusekabine. Begge steder med elegante sorte armaturer, hænge toilet, og stilrent inventar. Tre af villaens børneværelser ligger samlet i modsatte ende, og har integrerede garderobeskabe, som ikke optager plads fra rummet. Sammen med værelserne ligger villaens andet badeværelse, der selvfølgelig er udført med samme stil og design som forældreafsnittet.Indgang til villaen sker tørskoet gennem den store tilhørende carport, og villaens bryggers ligger adskilt, så man kan lukke af til familiens overtøj og vasketøj. Midt i villaen er alrummet placeret, med gennemgående lys fra begge facader mod syd/nord. Rummet er åbent og lyst, med masser af dagslys fra havefacaden mod syd, og fra et stort ovenlysvindue midt i rummet.Køkkeninventaret er lækkert og smagfuldt, med varme toner fra massive valnødde fronter, mens teknikvæggen med køl, frys og dobbelte ovne er integreret i væggen, sammen med et viktualierum der giver den ekstra detalje og opbevaringsplads.Fra alrummet har man udgang til den store nyanlagte træterrasse med delvis overdækning, og grillhygge og sommerstemning kan hurtigt inkluderes i alrummet. Bagerst ligger stuen, med en god størrelse, som er let at indrette.Facaderne på villaen er smagfulde, med en varm stemning fra træbeklædningen på villaens store dobbelte carport. Samlet er her 72 kvm inklusiv et stort isoleret redskabsrum bagerst.Kastanjebakken er et familievenligt kvarter, med god og kort afstand til alle hverdags gøremål. Tjørrings nye skole Stjernen og Nordvest hallen, ligger begge tæt på villaen, mens selvfølgelig Holing Sø og den skønne natur omkring den kan nydes dagligt mens årstiderne skifter. Herning eller Gødstrup sygehus kan nås med få minutters transport….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kastanjebakken 12 , 7400 Herning4.395.000 kr.22.063 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.430 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 192 ㎡Grund: 760 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2021