Spurvevej 3, 9300 Sæby

 

Beskrivelse

Flot fritidshus på 3.120 m2 stor naturgrund i Lyngså

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/3 – klik på billede –

Hvis I undrer jer over, hvordan man bedst anretter moderne opdateringer og spektakulære stemningsanslag på en bund af sommerhuscharme, kan vi kun anbefale jer at rette blikket mod Spurvevej 3 i Lyngså. Gennem kontinuerlige moderniseringer er det klassiske fritidshus nemlig forvandlet til noget helt tredje. Og endnu bedre bliver det, når I vender blikket ud gennem vinduerne. I ser nemlig ikke bare en have, men en 3.120 m2 stor naturgrund, som er blandt de allerbedste i Nørklit.

Scenen sættes i spændingsfeltet mellem naturens store vingeslag og så husets små, fine detaljer. Oplevelsen skabes i mange forskellige størrelsesordener, og netop dét er ejendommens afgørende præmis. I det brede perspektiv ligger huset fremragende med ganske få minutters gang til stranden, der ud over sit børnevenlige badevand byder på overraskende stor variation. Grib den gyldne time ved solopgang og start dagen med strandfiskeri, eller benyt muligheden for lidt lønsom motion. Lyngså er nemlig blandt de bedste steder i Danmark at finde rav.

En del af østkystens fineste naturområder ligger lige rundt om hjørnet – nogle endda lige uden for døren. For den betragtelige grund er selvfølgelig også rundet af den smukke klithede, som præger landskabet herude. Plantelivet er unikt, og det varierede dyreliv tæller ikke mindst de mange trækfugle, der følger kysten. Grunden ligger endda i bunden af en lille stikvej, så her venter et i særklasse ugeneret terrasseliv.

Den oprindelige ejendom sporer sin historie tilbage til slutningen af 50’erne, men grundet flot vedligehold og omfattende opgraderinger er der på alle væsentlige parametre tale om en helt moderne ejendom. Små knopskydninger resulterer i et sommerhus, som er helt sit eget. I får dermed både en stor garage med dobbeltport, et rummeligt værksted og endda et lille udhus med karakter af anneks.
Taget er fra 2015, og man benyttede samtidig anledningen til at efterisolere huset. Inden døre har man valgt lyse og lette materialer, og samtidig har man prioriteret store vinduespartier hele vejen rundt. Dels for at øge lysindfaldet, men selvfølgelig også for at give udsyn til haven. To reelle værelser får I, og læg dertil et stort opholdsrum, hvor det nyere køkken ligger i åben forbindelse med en dobbeltstue, som er udstyret med både pillebrændeovn og varmepumpe. Yderligere et stort rum ligger ved entréen, og herfra er der forbindelse til badeværelset.

En oplevelse værd. Kontakt os for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Spurvevej 3 , 9300 Sæby998.000 kr.11.945 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.855 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 71 ㎡Grund: 3120 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1959