Beskrivelse
Få mange kvadratmeter i dette rolige område af Højby
Der er god plads til hele familien i denne rummelige villa, som byder på fire værelser, to badeværelser, lyse opholdsmiljøer og et praktisk bryggers. Desuden har hjemmet fjernvarme, og så ligger det dejligt placeret med kig over området og til Højby Sø.I stueplanet udgøres opholdsmiljøet af køkkenet i direkte forbindelse med stuen, og overgangen markeres af en fint, luftigt reolsystem. Køkkenet har hvide elementer og naturprægede bordplader, og i stuen strømmer lyset ind fra syd, hvor der også også er udgang til terrassen. Ydermere har køkkenet forbindelse til bryggerset, der videre giver udgang til carporten.I stueplan findes desuden to værelser og et badeværelse med bruseniche, mens badeværelset på første sal har badekar. Heroppe er der to værelser mere samt en stor og lys stue med udgang til den integrerede altan, der ligeledes vender ideelt for solen.Således kan I se frem til masser af stunder i solen på de varme sommerdage, når I bevæger jer udendørs, hvad end det er på altanen eller i haven. Der er terrassemiljø til flere af husets sider, og samtidig er der fint med plæne til børnenes legeredskaber.Ejendommen ligger på en rolig, lukket vej lige ved Højby Sø, der danner en smuk ramme om løberuter og gåture i fritiden. I kan selvfølgelig også tage en tur til Gudmindrup Strand og nyde årets badeture. I forhold til det mere praktiske bor I perfekt for byens skole, daginstitution, indkøb og station, der alt sammen ligger inden for bare én kilometer. Der er masser af aktiviteter i BORREN Idræts- og Kulturcenter, og endelig kan I hygge jer på Højby Kro.Her får I kort sagt mange kvadratmeter til hele familien, der vil elske de fredelige omgivelser i Højby….