Beskrivelse
Når sjæl og charme går i rød tråd med moderne familiebolig
Velkommen til Stenhavevej 12A. – og velkommen til charmerende bevaringsværdigt hus med kalkede mure og naturskifertag.Vi befinder os på en særdeles populær beliggenhed med kort afstand til alt hvad hjertet begærer – her kan bl.a. nævnes diverse indkøbsmuligheder, gode daginstitutioner, skole, offentlig transport samt et bredt udvalg af sportsaktiviteter ved nærtliggende Hørsholm Idrætspark. Dette populære villakvarter er desuden velkendt for det gode naboskab samt et særligt godt fællesskab med mange børnefamilier. Veletablerede stisystemer gør det nemt og bekvemt at komme rundt i nærområdet, og selve Stenhavevej er lukket vej uden gennemkørsel.Naturen nydes især langs de fredede engarealer ved Usserød Å samt ved Slotsparken og Folehaveskoven hvortil afstanden er indenfor kort cykeltur. Stenhavevej er tillige en kort køretur fra Øresund, hvor det maritime miljø samt den skønne badestrand udfolder sig ved Rungsted Havn. Et trygt sted at bo – i rolige omgivelser – og i særdeleshed børnevenligt.Indenfor dørene venter en lys og indbydende bolig i virkelig flot stand. Ejendommen dateres tilbage til år 1900, men i årenes løb er her foretaget en lang række gode moderniseringstiltag, som nu danner rammerne for den ideelle familiebolig. Huset besidder de mest efterspurgte kvaliteter og samtlige kvadratmeter ses yderst veludnyttede. Boligens hjerterum taler for sig selv – et fuldstændig enestående køkken/alrum med masser af lys og varme. Her er højt til loftet og et dejligt kig til haven. Nuværende planløsning er ydermere bestående af 3 værelser, 2 badeværelser, bryggers samt stort åbent rum på 1. sal som indbyder til et utal af anvendelsesmuligheder. De velbevarede detaljer, og en modernisering med respekt for husets alder og stil, medvirker alt sammen til en gennemført rød tråd rundt i hele huset. Her er med andre ord en ejendom som simpelthen SKAL opleves!Matriklen råder over skønne udearealer samt praktisk indkørsel til parkering af bilen. Foran huset ses hyggelig forhave med gangsti til hoveddøren samt frodig beplantning og gamle træer som afskærmer ud mod vejen. Det er på denne side af huset at morgenkaffen nydes i de tidlige solskinstimer. Bag huset venter en lukket, solrig have med roser, bærbuske og æbletræer. Det hyggelige havehus er flot indrettet og kan fungere som eksempelvis anneks, hobbyrum eller legehus til de yngste. Her på vestsiden af huset opleves privatliv og ro til at nyde de mange soltimer helt frem til solnedgang. Alt i alt en særdeles eftertragtet ejendom på yderst attraktiv beliggenhed.Skal jeres næste boligeventyr starte her? Book en fremvisning og vi garanterer at I ikke bliver skuffet!HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 4516 2700 ELLER MAIL: 2970@NYBOLIG.DK…