Beskrivelse
Lejligheden: Denne lejlighed med 3 soveværelser øverst oppe er bestående af 91 veludnyttede kvadratmeter, der skaber de perfekte rammer for både den lille familie, parret og singlen. I bydes velkommen indenfor i den rummelige entré, der fører jer videre ind i det store opholdsrum. Her bliver I med det samme mødt af et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier i begge sider. Køkkenet fremstår funktionelt og velholdt med stilrene hvide fronter og god plads til det store spisebord, hvor hele familien kan samles. Fra det store vinduesparti med fransk altan kan I nyde den skønne udsigt til vandet og Amager Fælleds grønne natur. I åben forbindelse med alrummet ligger den rummelige stue, der blandt andet byder på udgang til lejlighedens store, sydvendte altan, hvor solen stråler kan nydes. Desuden byder lejligheden på 3 gode værelser, stort badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle samt et stort, praktisk depotrum. Området: Københavns attraktive havnefront – Sluseholmen. Området har ideel placering, om du arbejder inde i eller udenfor byen eller blot ønsker at nyde dit otium. Her er kort afstand til motorvej & lufthavn, få minutter til S-tog og landets bedste indkøbscentre og indre by er blot et lille kvarter væk. Området er kendetegnet ved de mange kanaler, slusen og havneløbet der sammen med de mange små bådklubber samt havnebadet giver en skøn maritim stemning, hvor der også er mulighed for vinterbadning. Desuden er der nem adgang til de naturskønne områder ved Amager Fælled. Derudover sejler den hyggelige havnebus til indre by på lidt over 20 minutter. Området har egen skole og flere daginstitutioner.Ejendommen: Lejligheden er beliggende på øen Kidholm, der er en populær og social ejendom med kort afstand til både vand og grøn natur. Her bliver I en del af en sund ejerforeningen, hvis hyggelige gårdmiljø blandt andet ligger lokation til sommerfest og legeaftaler mellem områdets børn. Ydermere får I mulighed for at blive en del af kajaklauget, så I frit kan benytte de fælles kajakker, når områdets kanaler skal nydes. I ejendommen er desuden elevator. En lejlighed der skal ses og opleves!…