Beskrivelse
Dejlig andelsbolig i attraktivt område i Faxe Ladeplads
På Kirkevænget 12 i Faxe Ladeplads finder I denne hyggelige andelsbolig, som passer godt til parret i alle aldre. Hjemmet fra 1989 består af et plan på 70 kvm, og planløsningen fordeler sig over et værelse, et badeværelse, et opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse samt en entré med opbevaringsløsninger. Hertil er der et praktisk udhus og en dejlig have med terrasse og græsplæne, som er let at passe. I bosætter jer i et roligt og trygt kvarter, hvorfra der er gåafstand til flere af hverdagens fornødenheder. Det gælder eksempelvis indkøbsmuligheder, busstoppestedet og Faxe Ladeplads Station, mens også kysten og lystbådehavnen kan nås til fods. Får I behov for at benytte jer af dagtilbud, er det ligeledes inden for gåafstand. Også den dejlige badestrand er tæt på adressen.Udefra præsenterer boligen sig pænt med røde mursten og hvide vinduesrammer. I træder indenfor vi entréen, hvor I på højre hånd kommer til badeværelset, som har hvide fliser, en muret bruseniche og plads til vaskemaskinen. Ret fremme har I opholdsmiljøet, hvor den åbne forbindelse mellem køkkenet og stuen skaber et behageligt rumforløb. Dagslyset strømmer gavmildt ind fra sydvest, og fra stuen er der udgang til haven. Hjemmet afrundes af soveværelset, der har faste skabe og en ganske fornuftig størrelse. Haven består primært af en græsplæne, hvor der er fin plads til leg og afslapning. Fliseterrassen afskærmes nydeligt af hegn, og hele grunden omkranses af randbeplantning og hegn. Lyder det som et sted for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….