Beskrivelse
Velholdt bolig, helårs eller fritid i skønne omgivelser tæt på alt Med en skøn beliggenhed i byzone, hvor I kommer tæt på alt, såsom gode indkøbsmuligheder, centrum og stranden, finder I denne rummelige villa, som fremstår lys og tiltalende i god stand.Villaen blev moderniseret i 2000, hvilket boligen også tydeligt bærer præg af. I har her plads til den store familie med 157 lækre bolig m² + en god kælder på 85 m² med 5 gode disponible rum samt vaskerum. Kælderen er meget anvendelig, og I har her rig mulighed for at etablere et aktivitetsrum m.m.I stueplan har I et stort og lyst køkken/alrum med stue, som er boligens hjerterum, hvor I kan samles hele familien til hyggeligt samvær om middagsbordet eller foran brændeovnen i sofagruppen, 2 gode badeværelser samt et værelse. Derudover har I fra alrummet adgang til skøn delvist overdækket terrasse, hvor sommeren kan nydes og samtidig leder jer videre til haven med pizzaovn, drivhus og “atelier”.1.salen byder på hyggelig og lys stue med Velux vinduer og altan, hvor kigget over området kan nydes og stort soveværelse med walk-inn. Ønsker I flere værelser har I nem mulighed for dette ved at inddrage noget af stuen til værelser.Udendørsarealerne er et kapitel for sig selv med udekøkken, skøn have og gode terrassearealer, hvor der er god mulighed for at nyde sommeren.Området omkring Bjørnevej er et skønt naturområde med skov i baghaven og strand indenfor kort rækkevidde, men samtidig også kort afstand til de brostensbelagte gader i Ebeltoft, hvor der er oplevelser for enhver smag. Derudover byder byen både på en god skole, daginstitutioner samt et hav af gode fritidsaktiviteter. Naturstien som er et gammelt jernbanespor der fortsætter ud til Ree Park begynder lige rundt om hjørnet, og her er der mulighed for skønne gåture via stier og gode cykelruter på mountainbiken.Med cykelsti langs Ebeltoft Vig til Mols Bjerge, kan I nyde den flotte tur på cyklen inden gåturen rundt i det kuperet terræn med skøn udsigt står for døren. Der er mulighed for fibernet på adressen….