Beskrivelse
Villa i naturrige omgivelser – tæt på byen
Få højt til himlen, fred, ro og ovenud skøn idyl på her på Ørnstrup Møllevej 19. Markerne strækker sig til alle sider, og her står så en hyggelig indflytningsklar villa, der løbende er blevet moderniseret – lige klar til det unge par, børnefamilien og i det hele taget til jer, der drømmer om et ordentligt hjem, en skøn have til jer selv og til ungerne og om at have lys og luft omkring jer.Det er et hyggeligt landhus fra 1947, der præsenterer sig ude fra vejen. Bagtil, vendt væk fra den rolige og blinde møllevej, har I haven, der strækker sig over den knap 800 kvadratmeter store grund. Se lige nogle fine, nemme arealer med både terrasse, græsplæne, plads til leg og gode udhuse, der desuden udgør glimrende hobby- eller værkstedsrum. Envidere med dobbelt carport i forbindelse. Gæsterne kan parkere i den store indkørsel, mens flaget kan hejses og selskabet kan inviteres ud under åben himmel med vidt udsyn over de vidtstrakte marker.Går vi imidlertid indenfor, kan vi fortælle, at gulvvarmen breder sig under gulvene langs hele stueplan foruden entréen. Herefter får I et dejligt spisekøkken med en stor, sydvendt stue i forbindelse, og et stort badeværelse med både kar, brus og vaskearrangement afslutter etagen. I kan nok gætte, at det derfor er ovenpå, at værelsesfordelingen findes med tre dejlige værelser; det ene med walk-in og fransk altan, mens et mindre ekstra rum gør sig glimrende til opbevaring eller kontor. Alt i alt et lyst, indbydende og absolut indflytningsklart hjem.Udsigten over markerne får I også rundt i nærområdet, kun hindret af et par søde naboer og samtidig har I tryg cykelafstand via gode stisystemer til hverdagens fornødenheder: Der er nemlig tunnel under omfartsvejen til Bankagerskolen, mens I ad samme rute finder både daginstitutioner, gode sportsfaciliteter og desuden indkøb – alt sammen ikke andet end en ti minutters cykeltur fra jeres naturrige, hjemlige rammer. Den perfekte blanding af idyl og en nem og lettilgængelig hverdag. Velkommen!…