Beskrivelse
Velindrettet vinkelvilla på 138 kvadratmeter, beliggende i børnevenligt kvarter, med skøn havestue og egen forældreafdeling.
Villaen er centralt beliggende i Faaborgs vestlige bydel, på blind stillevej, med sikre stisystemer tæt ved ejendommen, som fører til skole, børnehave, grønne arealer (fodboldbane), offentlig transport og vandet ved Bjernebugten med bade-/bådebro. På cykel/gåben nås let indkøbsmuligheder, Faaborgs hyggelige centrum og havnebadet. Villaen ligger desuden tæt på den smukke sydfynske natur bestående af kuperet terræn, græsarealer, strand, mose og skov.Indretningen er veldisponeret, med det dejlige køkken-alrum, i åben forbindelse til stor vinkelstue. Her kan man virkelig samle venner og familie ved et langbord – og man kan ligeledes nyde havestuen i forår og efterår, hvor den virkelig kommer til sin ret og forlænger “udesæsonen” nogle måneder. Fra stuen er der sket tilbygning, således man har etableret egen forældreafdeling, med stort soveværelse, god skabsplads og adgang til havestuen og eget badeværelse med klinkegulv, bruseniche og lyst skabsarrangement med god plads.Endvidere kan nævnes entre med endnu et badeværelse med klinkegulv og bruseniche. To gode børneværelser, samt bryggers.Tilhørende ejendommen findes stor indkørsel med plads til flere biler, carport, godt værksted, brændeskur, drivhus, flere gode terrasser, hvoraf den ene er med overdækning. Her kan i altid finde læ, sol og skygge.Et dejligt hjem, beliggende i et eftertragtet kvarter, med nærhed til natur, strand og by – ring allerede i dag og book en fremvisning….