Beskrivelse
Funkisvilla fra øverste hylde
Begejstringen er stor, og humøret højt, når kabalen går op, og Hørbakken 15 bliver jeres nye hjem. Ejendommen fra 2020 er som prototypen for et moderne parcelhus, hvor plads og lysindfald er nogle af de vigtigste nøgleord, og hvor komfort og kvalitet spiller sammen for at give jer den ultimative boligoplevelse serveret på et sølvfad – endda på en meget attraktiv og børnevenlig adresse midt mellem Hinnerups billedskønne natur og livet omkring bymidten.Og især hvis I leder efter en base, der er lige til at flytte ind i, og som er overskuelig på den lange bane, er dette hjem lige noget for jer. Haven er stor nok til fangeleg og sneboldkampe, men der er ikke noget tidskrævende havearbejde, der stjæler fokus fra familielivet, som trives på den store delvist overdækkede træterrasse orienteret mod syd. Inden vi skal kigge nærmere på de indvendige kvaliteter, er det værd at bide mærke i den store dobbeltgarage, hvor både biler, værktøj og julepynt kan opbevares trygt og lunt.Bag hoveddøren venter først en entré, som mod højre afslører værelsesafdelingen med tre værelser og et badeværelse, mens I lige fremme når det centralt beliggende køkkenalrum, der fungerer som boligens hjerte. De flotte køkkenmoduler, de praktiske flisegulve og de store vinduespartier er alt sammen med til at gøre oplevelsen til noget særligt, mens de høje akustiklofter giver luft omkring jer, og viktualierummet står parat til at modtage konserves og kolonialvarer. I åben forbindelse findes den hyggelige opholdsstue, og herfra er der videre afsæt til det store forældresoveværelse, som både har walk-in og eget velværebadeværelse med badekar og separat brus. Desuden rummer hjemmet også et stort og praktisk bryggers, som forbinder indretningen med garagen.Hinnerup er kendt som en by, der kan lidt af det hele for de fleste. Børnefamilier flokkes især om området, da der er masser af legepladser, en god skole og fremragende indkøbsmuligheder, og jer, der holder af sport og motion, får også masser at lave, da der både er svømmehal, boldbaner og fitness i nærheden. Har I en hverdag i Aarhus, forbindes I nemt med tog og hovedveje.Vi ses!…