Beskrivelse
Flot renoveret og charmerende villa på central adresse i Søndersø
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/3 – klik på billede – Denne charmerende villa i Søndersø er et oplagt bud på en bolig til førstegangskøberen. Med byggeår i 1945 hører huset til den sene generation af murermestervillaer, og takket være fornuftige moderniseringer fremstår boligen i dag helt indflytningsklar. Indenfor venter 220 gode etagemeter (jf. BBR), som både inkluderer en helårsanvendelig udestue og en højloftet kælder med potentiale.I får hjemme på en central adresse med SuperBrugsen 250 meter længere oppe ad gaden. Det meste af byen kan derfor ganske praktisk indhentes til fods, og samtidig ligger huset så tilpas tilbagetrukket på matriklen, at adressen forbliver privat. Den høj, tætte hæk giver i den forbindelse sit bidrag til den ugenerede fornemmelse, og jeres vestvendte baghave er dermed et fredeligt udgangspunkt, hvor I får optimale betingelser for at gøre lidt ekstra ud af terrassen i krogen af huset og den murede garage.Villaen har fjernvarme, og husets opdateringer inkluderer vinduerne i stueplan og på førstesalen, mens kælderen som udgangspunkt er uberørt. Her får I fire disponible rum i varierende størrelser, og mens det ene er oplagt til vaskefaciliteter eller måske et ekstra badeværelse, er der frit lejde til fantasien med de øvrige rum.Hvidmalede vægge og lofter sørger for en lys og let stemning på de øvrige etager, og indretningen er klassisk med værelsesafdeling på førstesalen og leverum i stueplan. Værelser er der tre af, og disse suppleres af et lækkert badeværelse med stilfuld glasbruseniche, sort armatur og store, lysegrå klinker til at fuldende det flotte indtryk.I stueplan finder I et rummeligt gæstetoilet, mens de fleste kvadratmeter er tilegnet det store opholdsmiljø med køkkenet integreret i vinklen. Køkkenet hører også til de grundige opdateringer, og det er moderniseret i et tidløst udtryk med hvide, grebsfri elementer og mørke bordplader. I tilknytning til stuen ligger den helårsanvendelige udestue med dobbelt terrassedør til baghaven.En god udvikling af Søndersø har sikret byens position som et populært alternativ til Odense, og byen kan tilbyde meget mere end det rent praktiske. Det gælder for eksempel gymnasiet med HF-linje, bibliotek og borgerservice samt gode idrætsforeninger, hvor de klassiske sportsgrene suppleres af muligheder som fitness, tennis, yoga og hockey. Alt sammen i pendlervenlig afstand til Odense.Kontakt os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…