Beskrivelse
Hus til istandsættelse – direkte til marker ved Mårum
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/3 – klik på billede –
Dette hus på Ny Mårumvej 206 henvender sig til køberen, der har håndelag og lyst til at skrive et spændende nyt kapitel i nordsjællandske omgivelser.
Udgangspunktet er 90 kvadratmeter plus en loftsetage, men mest af alt er der frie tøjler. Sæt i stand, byg til eller byg nyt – alle muligheder er åbne. Uanset, hvad der skal ske, ligger det fast, at naturen kommer til at spille en hovedrolle. Matriklen, der tæller 956 kvadratmeter, grænser op til marker og de åbne landskaber omkring Mårum. Glæden ved at slå det lange blik til er daglig. Andre gange er den frie natur helt tæt på, som når der er øjenkontakt med vilde dyr på den anden side af skellet.
Placeringen er desuden central i Nordsjælland. Der er 5-10 minutter i bil til Græsted og Helsinge, mens ture til Hillerød og til nordkystens strande gøres på et kvarter. Helt tæt på har man Gribskov samt Mårum med blandt andet fællesspisning og musik i forsamlingshuset.
Huset er opført i 1920 med en tilknytning til det daværende teglværk i Mårum. Teglværket er som bekendt historie, og naboerne, som der er god afstand til, er i dag gamle gårde.
Brændeovn og varmepumpe står for opvarmning af huset. Det er beboeligt, men også åben for ideerne hos køberen, der har håndelag og lyst til at skrive et nyt kapitel på Ny Mårumvej 206.
Kontakt EDC for mere information og en fremvisning….