Beskrivelse
På Dehnsvej 8 i Næstved finder I denne indbydende murermestervilla fra 1912, som er flot istandsat og strækker sig over tre gode etager. I stueplanet er der et toilet og et køkken-alrum i åben forbindelse med to stuer en suite, mens førstesalen byder ind med tre soveværelser og et badeværelse. Hertil har I kælderen, der indeholder to disponible rum, et bryggers og et badeværelse. Prikken over iet er den skønne gårdhave og den store garage.I bosætter jer for enden af en blind vej, hvorfra der er gåafstand til flere af hverdagens fornødenheder. Eksempelvis kører bussen blot 200 meter fra hoveddøren, og I har også et bredt udvalg af indkøbsmuligheder tæt på. Dagtilbud, skole og Næstved Station kan ligeledes nås til fods, hvilket også gør sig gældende for midtbyen.Murermestervillaen præsenterer sig flot på vejen, og i stueplanet oplever I en dejlig lofthøjde på over 280 cm. Køkken-alrummet er udført i et smukt design, som passer perfekt ind i hjemmets atmosfære. Høje paneler understreger også den hyggelige stemning, og i stuerne strømmer solen behageligt ind fra vest. Bemærk også, at den ene stue har en nydelig, indbygget reol. Førstesalens tre rummelige soveværelser giver mange indretningsmuligheder, og badeværelset står pænt med en separat bruseniche. Kælderen er også i rigtig flot stand, så I får et hav af anvendelsesmuligheder med de to disponible rum. Bryggerset bidrager med praktiske rammer til vasketøjet, og badeværelset er udført i en elegant, nordisk stil med en muret bruseniche. Den hyggelige gårdhave vender perfekt mod syd, så I har glæde af solens stråler hele dagen, og den er anlagt i en nydelig, vedligeholdelseslet stil. Sidst, men ikke mindst, inviterer den store garage til pladskrævende hobbyprojekter….