Godsbanegade 31 3-th, 1722 København V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ATTRAKTIV OG CENTRALT PLACERET LEJLIGHED MED TO ALTANER

På en attraktivt og tilbagetrukket placering på det pulserende og livlige Vesterbro udbydes denne fine lejlighed med både en veltænkt planløsning og hele to altaner, der særligt henvender sig til det unge par, forældrekøbet og førstegangskøberen. Her kan I følge den sirlige vej op ad Sønder Boulevard og dreje af ved Godsbanegade, hvor jeres kommende hjem venter jer på tredje sal helt henne ved nummer 31. Ejendommen står charmerende frem og falder godt i hak med den københavnerklassiske arkitektur i bydelen; facaden er her rødmuret og præget af hvidrammede sprossevinduer, frithængende altaner – hvoraf to bliver jeres – og karnapper, der alle bidrager til noget spil og leg i bygningens overflade. Både bil og cykel kan trygt parkeres på gadeplan efter først til mølle-princippet, alt imens karréen danner et lukket helle om et hyggeligt gårdmiljø, der giver rig mulighed for at tage en afslappende og hyggelig stund både alene samt i familiens eller venners lag. Fra hoveddøren bydes I velkommen af en fordelingsentré, der er i åben forbindelse med både et velholdt køkken og stue. I vil allerede her kunne bemærke både den lyse disponering samt de mange lækre elementer og detaljer, denne bolig er udgjort af: Det starter ved de eksklusive, brede plankegulve, der løber som en forbindende, rød tråd gennem boligen, alt imens de høje lofter, der prydes af velvalgt stukkatur, tilsammen med fyldningsdørene og de hævede fodlister giver et udsøgt, herskabeligt udtryk. Både badeværelset og de to regulære værelser placerer sig i forlængelse af entréen, og særligt værelserne giver med deres østvendte placering et dejligt, svalt sovemiljø om aftenen. Fra det ene af værelserne er der desuden udgang til en skøn, østvendt altan, alt imens I fra stuen kan træde ud på en lidt større, vestvendt altan med kig ud over banelegemet. Der er heller ingen finger at sætte på området, da I her kommer til at bosætte jer tæt på alt det gode, Vesterbro har et tilbyde. Blot et stenkast fra hoveddøren ligger Sønder Boulevard, der fungerer som bindeled mellem mange af de små, hippe gader i området; her kan I købe en kaffe i en af de hyggelige risterier, hvorefter I kan gå på opdagelse i de velassorterede butikker, anmelderroste restauranter og klassiske beværtninger, bydelen er så kendt for – og trænger I til en tur ud ad Vesterbro, står en række metrostationer og busstationer klar til at modtage jer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Godsbanegade 31 3-th, 1722 København V4.395.000 kr.61.901 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.589 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 71 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1906