Beskrivelse
Velbeliggende lystejendom med bæk og dejlig natur
Tæt på Glejbjerg, i naturskønt område med jordtilliggende direkte til Sønderbæk/Sekær Bæk, der er en del af Sneum Å-systemet, ligger ejendommen Gettrupvej 10. Her er fred og ro og man kan lægge hverdagens travlhed af sig, mens man går en tur på ejendommens arealer, der mod syd består af naturarealer og Sønderbæk/Sekær Bæk. Naturarealerne udgør ca. 1 ha af ejendommens areal. Her kan man nyde den smukke bæk og samtidig få besøg af råvildt, kronvildt, harer, snepper, ænder mm. Ejendommen byder tillige på egen, mindre sø beliggende i marken ned mod bækken. Ejendommen grænser endvidere op til en godt 2 ha stor sø, der bidrager til et aktivt fugleliv.Ejendommen er under udstykning med et areal på ca. 5,9 ha. beliggende i et samlet stykke omkring ejendommen. Af arealet udgør ca. 4 ha ager. Herudover er der syd for haven tilplantet ca. 4.000 kvm med rødgran. Bonitet ager JB1, JB3 og eng JB11.I Glejbjerg finder man dagligvareindkøb, skole, SFO og børnehave. På ca. 5 minutter er man på nærmeste tilkørsel til E20, hvor man på ca. 30 minutter er i Esbjerg eller Kolding….