Beskrivelse
Virkelig velholdt, energioptimeret og rummelig villa med plads til den store familie
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/4 – klik på billede – Hvis I leder efter en indflytningsklar, yderst velholdt og energioptimeret villa til den store familie, så finder I den på Kirstensvej 2 i Stenløses attraktive Pigekvarter. Pigekvarteret er kendt for sin perfekte kombination af masser af lys og luft, ro og fred samt nærhed til alle hverdagens fornødenheder. Den rummelige ejendom på Kirstensvej 2 er ekstraordinært godt placeret i Pigekvarteret, på en højt beliggende hjørnegrund mindre end 500 meter fra Stenløse S-togsstation og Egedal Centrets mange gode butikker. Børnene kan let cykle til en af områdets skoler, f.eks. er der kun lidt over 1 km. ad stier og små veje til Lærkeskolen, og knap 2 km fra huset finder I den velrenommerede Stenløse Privatskole. I nærområdet findes tillige flere daginstitutioner. I bydes velkommen indenfor i den klinkebelagte og meget rummelige entré/forstue med brændeovn og trappe til 1. sal. Entréen binder på elegant og funktionel vis husets mange kvadratmeter sammen. Umiddelbart ved siden af hoveddøren, finder I det store bryggers med vaskefaciliteter, opbevaringsplads og egen udgang. I stueplan finder I også den perfekte forældreafdeling med soveværelse og i forlængelse heraf et stort badeværelse med brus og gulvvarme. Soveværelset har mange indbyggede skabe og er stadig så stort, at I let kan have besøg af de mindste, når der er brug for ekstra tryghed. Med adgang fra entréen, finder I også gæstetoilet med kvalitetsklinker fra husets opførelse. Det ældre trækøkken fra uno form er ligesom resten af huset i flot stand. Køkkenet har spiseafdeling med lysindfald fra et stort sydvestvendt vinduesparti, og køkkenet er dertil i halvåben forbindelse med den store opholdsstue, hvorfra der også er udgang til haven. På 1. salen finder I et stort fællesrum, aktivitetsrum eller potentielt hjemmekontor. Derudover toilet med mulighed for at indrette til badeværelse (alle installationer forefindes). Endvidere 3 gode børneværelser, så her kan I få opfyldt drømmen om en separat børneafdeling. Haven er indbydende og veletableret med flere gode terrasser, stor græsplæne til leg og boldspil samt plads til havebassin og trampolin. Her er flere sol- og lækroge, varieret beplantning og frugttræer. Læg hertil en super god garage på 35 kvm., hvor bilen kan stå i tørvejr, eller hvor I kan få god plads til værksted og hobbyer. Huset er indenfor de seneste 2 år blevet energioptimeret på flere punkter: Der er indlagt fjernvarme, ovenlysvinduer er skiftet, taget er skiftet, og i den forbindelse er der gjort plads til ekstra isolering, der opfylder krav i Bygningsreglementet fra 2018 (BR18). Der er i dag mellem 300 og 400 mm. isolering i lofter, skråvægge mv., hvilket er én af grundene til, at huset har fået sit flotte energimærke B med en meget lav varmeudgift i forhold til, hvor stort huset er. Læg hertil en virkelig flot el-rapport med ganske få bemærkninger og en flot tilstandsrapport, der yderligere understreger, at her er tale om en yderst velholdt og på mange punkter optimeret villa, klar til at blive jeres hjem.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk ….