Beskrivelse
123 m2 gennemrenoveret villa på lukket vej
Nær skov og strand i skønne Hornbæk ligger denne indflytningsklare og energirigtige 1-plans villa. Indendørs venter jer en klassisk planløsning med 3 gode værelser i boligens sydlige del, hvortil de store fælles opholdsrum såsom stue og køkken skal findes i den nordlige ende.De gode elementer er talrige og tæller alt fra de flotte nye gulve, der løber som en rød tråd gennem hjemmet, til et nyt hvidt køkken hvor der er plads til at lave det helt store middagsmåltid. Et stort badeværelse med brus, samt et gæstetoilet og et super praktisk bryggers fuldender dette perfekte hus til både børnefamilien eller det pladskrævende par.Huset er opført i 1968 med en tidstypisk facade af hvide mursten og sortrammede vinduer som et kontrastskabende element. Grunden rummer 701 kvadratmeter og udfolder sig med en grøn plæne, en vestvendt overdækket terrasse samt en indkørsel med carport. Med ejendommens gode placering i Hornbæk, tæt på den populære Hornbæk strand, gode specialbutikker, en hyggelig havn, restauranter og cafeer, placerer I jer intet mindre end perfekt i Hornbæk. Herfra er også stisystem til Hornbæk sø og skole. Er Hornbæk ikke nok, er det nemt at komme væk fra byen – også hvis bilen ikke skal med. Der er togforbindelse med lokalbanen til Helsingør, hvorfra der er forbindelser ind til København. En attraktiv beliggenhed, der forener byliv med naturlandskaber….