Beskrivelse
Arkitektonisk og sjælden udbudt villa med 280 etagemeter og sydvendt have
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/3 – klik på billede –
Velkommen til Thingvallagade 6 – en attraktiv beliggenhed på Christiansbjerg og unik ejendom kan nu blive jeres. Her kommer I til at bo på et roligt og trygt vænge med et godt naboskab i kort gå- og cykelafstand til Katrinebjergskolen, Storcenter Nord med flere indkøbsmuligheder og offentlig transport herunder Letbanen.
Ejendommen er opført anno 1964 og rummer 280 etagemeter fordelt på 150 boligkvm stueplan og en yderst brugbar og højloftet kælder på 130 kvm. Af løbende forbedringer kan bl.a. nævnes udskiftet vinduer og ventilationsanlæg. Særligt den tilbyggede panorama-stue giver huset en særlig charmerende stil med udsigten til den frodige have.
Stueplan byder på en rummelig dagligstue med et smukt fletparket trægulv, hvorfra I kan tilgå den skønne panorama-stue med pejs, gulvvarme og mulighed for at åbne flere skydedøre ud mod den sydvendte terrasse og have. Køkkenet er moderne med lyse elementer i et tidløst design med masser af bordplads, skuffer og i åben forbindelse med spiseafdelingen. En stor fordelingsgang med opbevaringsskabe viser jer ud til husets 3 værelser (mulighed for et 4. værelse) som alle er lyse og har en god størrelse, samt et badeværelse med badekar.
Husets kælder har masser at byde på, herunder erhvervsmuligheder, opbevaringsrum, værksted, bryggers/vaskerum, hobbyer og kontor – kun fantasien sætter grænser. Foruden 6 disponible rum, består kælderetagen af et mindre køkken, et lyst badeværelse, vaskerum og en sauna, ligesom der er separat indgang.
Udenfor er haven nydeligt anlagt med hyggelig pavillon, flere træer og buske, samt en skøn sydvendt terrasse, hvor gode stunder kan nydes i samvær med familie og venner. Derudover er der opført en garage med vippeport og med plads til opbevaring.
Lyder dette interessant, så kontakt EDC på tlf. 86 10 73 99 og hør mere….