Beskrivelse
Velholdt etplansvilla i gåafstand til alt i Ryslinge
I den sydlige del af hyggelige Ryslinge, ligger denne velholdte villa klar til jer, der gerne vil bosætte jer trygt og roligt med gåafstand til alle fornødenheder. Hvad end der er tale om børnefamilien, førstegangskøberen eller parret og singlen i alle aldre, så vil denne bolig med sikkerhed kunne tilgodese jeres behov. Med blot 600 meter til friskolen, supermarkedet Spar og Ryslinge Hestehave, har I alle nødvendigheder næsten lige ved hoveddøren. Her kan børnene bevæge sig til og fra skole langs de trygge veje, alt imens den pendlende har rig mulighed for enten at tage bussen ind til Ringe, hvorfra der er gode forbindelser til resten af de omkringliggende, større byer, eller bilen, hvor I kan være på Svendborgmotorvejen på under 10 minutter. Og når den lange arbejds- og skoledag er forbi, har I rig mulighed for gåture i de flotte omgivelser, samtidig med at byen byder på en række fritidsaktiviteter med både forskellige typer boldspil, gymnastik og frilugtsaktiviteter. Boligen:Villaen, vi præsenterer for jer i dag, er opført i 1968 med en tidstypisk facade med mørke tegl, en gulmuret facade og en række vinduespartier, der sørger for at lukke godt med lys og luft ind til boligen. Fra husets ene side ses den lange indkørsel op til garagen og det dertilhørende disponible rum, hvortil en skøn og velfriseret have lægger sig til villaens resterende sider; og de byder på både grønne plæner, en sydvendt terrasse samt høje beplantninger ved grundens ydersider, således tilværelsen kan holdes rolig og privat. Inden døre venter jer flere gode kvadratmeter fordelt på en klassisk planløsning, hvor de tre værelser, badeværelset og gæstetoilettet koncentrerer sig i boligens sydlige del. Hertil kommer de fælles leverum i den nordlige del, hvor særligt vinkelstuen med brændeovn vil komme til at fungere som familiens samlingspunkt i hverdagen. Der har været fokus på at bibeholde meget af den originale indretning, og det fremstår i så velholdt stand, at det har mange flere gode år i sig endnu. Det giver jer altså rig mulighed for alt fra at holde på det originale inventar til at indrette og modernisere de gode rammer, således I kan få en bolig, der kan imødekomme lige netop jeres behov. Velkommen til!…