Beskrivelse
Stuelejlighed tæt på Store Dyrehave i Hillerød
I kommer til at bo tæt på det meste med adresse på Fredskovhellet 21 i Hillerød, hvor I finder denne fine, treværelses stuelejlighed. Hjemmet vender rigtigt for solen og byder på en stue, to gode værelser, et køkken og et badeværelse, og dertil kommer den sydvendte altan ud mod fællesarealerne. Lejligheden ligger i et roligt område med gode parkeringsforhold og lukkede stisystemer, der eksempelvis leder til dagtilbud og Grønnevang Skole. Som endnu et plus har I kort gåafstand til Store Dyrehave, hvor I kan gå eller løbe ture. I er tilmed tæt på indkøb og flere gode busforbindelser, og derudover er der let adgang til stationen og motorvejsnettet. Boligen ligger i stueetagen i en præsentabel murstensejendom omgivet af flotte, grønne fællesarealer. I ejendommen er der adgang til fællesvaskeri og tørrerum, men førstnævnte behøver I ikke at udnytte, da der er fundet plads til en vaskemaskine i lejligheden. Pladsen er udnyttet helt optimalt i lejligheden, og hjemmets bedste rum er utvivlsomt den skønne stue, som har sydvendte vinduer i hele rummets bredde. Herinde finder I plads til sofagruppen, lænestolene og langbordet, og det er også herfra, I kan gå ud på altanen. På den anden side af gangen er der et tosidet køkken med klassiske elementer og en passende mængde overfladeareal. Dertil kommer de to værelser og badeværelset med badekar. Glæd jer til at slappe af på altanen, hvor solen skinner ind det meste af dagen. Herfra kan I se ud over de grønne fællesområder helt til skovbrynet i det fjerne. Samlet set får I her en skøn lejlighed tæt på grønne arealer og alt I skal bruge i hverdagen. Kontakt os for en fremvisning….