Beskrivelse
Villa med muligheder – solrig grund med skoven som nabo
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/3 – klik på billede –
Der er masser af gode kvadratmeter at brede sig på i denne solide 70er-villa, der ligger i et roligt villakvarter i Hillerød – lige ud til den skønne natur i Store Dyrehave. I får 184 m2 fordelt på stueplan og førstesal, og hertil kommer kælder på 35 m2. Boligen trænger sine steder til opdatering, og har I mod på selv at tage fat, er der mange spændende muligheder. Rammen til at skabe drømmehjemmet er så afgjort til stede, og I vælger naturligvis helt selv hvor mange af de fine, originale detaljer, I ønsker at bevare. Huset ligger på en 892 m2 stor grund med en skøn sydvendt terrasse, og haven byder blandt andet på et charmerende havebassin.
Man bydes velkommen i en præsentabel entré/hall med åben etageadskillelse til førstesalen – de to etager er desuden forbundet med elevator. I stueplan er der en stor opholdsstue med pejs, en spisestue og et rummeligt køkken med spiseplads. Flere udgange fra opholdsrum til terrassen sørger for, at inde og ude bindes godt sammen. På førstesalen er der tre værelser samt et disponibelt rum og et badeværelse. Kælderen har bryggers og fyrrum, og boligen indeholder desuden et gæstetoilet.
Kvarteret har et rigtigt godt nabomiljø med mange børnefamilier. Skoven starter lige ovre på den anden side af vejen, så med adresse her bliver naturen bliver en integreret del af dagligdagen. Nærmeste daginstitution ligger blot 700 meter væk, og I kommer også let til skole, idrætsfaciliteter, supermarked og Hillerød Station.
Kontakt EDC og book en fremvisning….