Beskrivelse
Velbeliggende og yderst charmerende fritidshus på ugeneret og privat grund
Huset: Yderst charmerende, velbeliggende og vedligeholdt fritidshus fra 1974 med træbeklædning, trævinduer og eternittag. Huset byder på 60 velindrettede m2 samt 13 m2 udestue fra 2007, garage med plads til opbevaring, læfyldte og ugenerede terrassearealer både i syd, øst og vest, samt en overdækket terrasse mod øst. Der er udgang fra husets køkken/stue til alle terrassearealer. Huset er løbende opdateret og moderniseret med bl.a. nyere AUBO køkken, gulve, udestue, varmepumpe mm. Huset er beliggende på en 1.202 m2 græsgrund ned af en lukket stikvej, hvor der er mulighed for børneleg. Grunden er indhegnet af beplantning hele vejen rundt, så man er 100% ugeneret og har en total privat grund. Fra huset er der blot ca. 300 meter til nærmeste købmand og ca. 900 meter til stranden. Området: Bjerregård er et populært og større sommerhusområde, hvor man har mulighed for at koble af og nyde ferien, og nyde udsigten til de høje klitter der skærmer godt af for det brusende Vesterhav, i den sydligste del af den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, ca. 15 km. syd for Hvide Sande ca. 10 km fra det store aktivitetscenter SeaWest. Hvide Sande beskrives som en hyggelig og aktiv fiskerby, som bl.a. byder på en spændende fiskerihavn, mange butikker og hyggelige caféer.Indretning: Nyere, lyst og lækkert køkken/alrum i åben forbindelse med husets stue, hvor der både er plads til hyggeligt sofaarrangement ved brændeovnen og plads til en god spiseafdeling. Der er desuden udgang til overdækket østvendt og en sydvendt træterrasse fra husets køkken. Udestue i forbindelse med stuen, der giver et fantastisk lysindfald fra sine store vinduespartier, samt loft til kip. Der er udgang til vestvendt terrasse fra husets udestue. Badeværelse med lyst badeværelsesmiljø, flisebeklædt brusekabine og toilet. 3 gode værelser med indbygget skab på alle.Udlejning: Huset er ikke tilmeldt udlejningsaftale, men anerkendt udlejningsbureau har estimeret en årlig udlejning på ca. på ca. kr. 77.000 + forbrugsudgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 70.000 eller ca. kr. 5.800 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. Forhør for yderligere information herom….