Beskrivelse
VILLA MED GOD BELIGGENHED TÆT PÅ SKOV
På Skovbrynet 4 finder du en ejendom der både ligger tæt på by, skov og idrætsfaciliteter. Der er stisystemer fra boligen ind til bymidten, hvor der handlemuligheder og skole. Boligen rummer de flestes behov og ønsker til et kommende hjem, med 151 kvm under tag og 4 værelser + stue, er der god plads.
Boligen bliver opvarmet med fjernvarme fra det lokale fjernvarmeværk som producerer deres varme med halm.
Boligen indeholder en stor entré med skabsplads til overtøjet, en fordelingsgang som giver adgang til 2 børneværelser, forældresoveværelse, 2 badeværelser hvor der er brus på begge. I den anden ende af huset er der et spisekøkken med adgang til stor daglig/spisestue, kontor og bryggers med egen indgang. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse og haven.
Haven er sydvendt og indrettet med fiskebassin, køkkenhave, bede og græs.
Til boligen er der en kombineret carport og udhus. I udhuset er der plads til værksted og haveredskaberne.
Borup byder på alt hvad du har brug for i dagligdagen – HT-stationen, hvor det kun tager ca. 40 min. til København H, indkøb (Netto, Spar og Coop 365discount), flere daginstitutioner, både en kommunal og privatskole, Borup Kino, ældrecenter (hvor der er masser af aktiviteter), en lille svømmehal (børnesvømning og genoptræning), natur og skov, Kimmerslev sø, idrætsfaciliteter….