Beskrivelse
CHARMERENDE OG MODERNE VESTERBRO-LEJLIGHED MED VESTVENDT ALTAN
Med nøglerne til Godsbanegade 18, 3, tv bliver du den nye indehaver af en eftertragtet Vesterbro-lejlighed med altan, som byder på mange kvaliteter og egenskaber. Lejligheden fordeler sig over 54 kvadratmeter, der er som skræddersyet til singler og par, som ønsker at bo lige her, hvor det hele sker.Når du ankommer til adressen, møder du først og fremmest en klassisk ejendom fra 1902, og denne lejlighed ligger oppe på 3. sal, hvor der venter en hverdag godt hævet fra gadeniveau. Som beboer er der brugsret til et hyggeligt og velanlagt gårdmiljø, og hvis du er bilejer, er der selvfølgelig også parkeringsmuligheder lige nede på vejen.Lejligheden fremstår flot, lysfyldt og utrolig charmerende med lyse gulve, stuklofter og sprossede vinduer, og samtidig er bl.a. køkken og badeværelse topmoderne, hvorfor hjemmet tilbyder en helt perfekt kombination af nyt og originalt. Planløsningen fordeler sig over en entré, et soveværelse samt et stilrent og veludnyttet badeværelse, der er udvidet og nu står med separat bruseniche. Afslutningsvis rummer lejligheden et virkelig skønt opholdsrum, hvor spise- og sofaafdeling ligger i åben forbindelse med et strømlinet køkken med fin bord- og skabsplads. Som prikken over iet er der udgang til en virkelig hyggelig altan, som vender helt perfekt mod eftermiddags- og aftensolen i vest.Vesterbro udgør et af Københavns mest eftertragtede nabolag, og det er der bestemt en grund til. Her har du nemlig alt fra gode offentlige transportmuligheder, med bl.a. Dybbølsbro St. få minutter fra hoveddøren, til cafeer, restauranter, barer og grønne parker. Uden for lejligheden leder de brostensbelagte gader mod Sønder Boulevard og bydelens mange, spændende sidegader, og 500 meter fra hoveddøren ligger Enghave Plads med bl.a. Cityringen. Dertil kommer Kødbyens mange in-steder, den splinternye IKEA (åbner sommeren 2023) lige ovre ved Dybbølsbro, Islands Brygge på den anden side af Bryggebroen og resten af København, som er en kort cykeltur væk….