Beskrivelse
Nyrenoveret villa med masser af m2 og et moderne look
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/3 – klik på billede –
På Nygade 55 finder du denne flotte og renoverede ejendom fra 1908 med masser af sjæl og mange gode udnyttede kvadartmeter. Centralt beliggende i Skjern by med gå afstand til handelsliv og foreningsliv i Skjern Kulturcenter. Området omkring Nygade har fået et kæmpe ansigtsløft de senere år og det samme gælder denne ejendom, som er pudset, hvidmalet og i tre plan. Huset ligger tæt på legepladser og grønne arealer, hvor der kan spilles fodbold og legetøjet til sandkassen kan findes frem.
Rækkehuset er beliggende på lukket vej, hvor bilen kan parkeres lige ved døren. Skøn og hyggelig entre, hvor der også er gæstetoilet samt opgang til husets 1. sal. Stue og spisestue fremstår i en rå, men flot New Yorker stil med synlige røde mursten samt synlige metaloverlæggere ved vinduerne, der er med til at give et moderne indtryk. Her er også et dejligt lysindfald, som er med til at skabe en hyggelig stemning. Stort soveværelse med masser af skabsplads. Køkkenet er fra Invita og er godt udnyttet. Her skal nævnes en flot detajle med et vindue ud til entreen. Køkken og dagligstue er med laminat gulve. I hele stueplanen er der højt til loftet og det er med til at give et dejligt helhedsindtryk. Nedgang til kælderen sker via køkkenet, hvor der er gode disponible rum og egen indgang via haven. Bl.a kan nævnes vaskerum/værksted, viktualierum og et værelse, der ikke er godkendt til beboelse. I kælderen findes også husets velindrettede badeværelse med bruseniche.
På husets 1. sal er tre gode værelser, alle sammen med godt lysindfald. Derudover er der en god repos, samt et mindre værelse som bruges som kontor. Charmerende og originale afhøvlede trægulve på 1. sal. Flere af husets vinduer er skiftet.
Haven er nem, overskuelig og består af græsarealer og hyggelig anlagt terrasse, der kræver minimalt vedligehold.
Med til ejendommen hører også et redskabsskur, hvor små hobbyprojekter kan dyrkes og færdiggøres….