Beskrivelse
Flot og velholdt villa – med dejlig sydvendt terrasse og nem grund – lige klar til indflytning
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/4 – klik på billede –
Villaen har en virkelig god og central beliggenhed i Halvrimmen by, tæt ved børnehave, idrætshal, sportsanlæg, indkøbsmuligheder samt gode off. transportforbindelser. Nem grund på 1.057 kvm. med hyggelig og ugenert have, pragtfuld terrasse og skøn udsigt mod syd. Kun ca. 30 min. kørsel til Aalborg.
God og velbygget villa opført i 1982 i røde teglsten og med eternittag og termovinduer. Boligen er løbende moderniseret og vedligeholdt og fremstår i en flot og velholdt stand – lige klar til indflytning. Boligen er godt isoleret – og har en lav varmeudgift. Der er ifølge BBR 146 kvm. dejlig bolig samt en god garage på 34 kvm. samt carport og udhus. Der er mulighed for fællesantenne og fiberforbindelse fra STOFA og der ER foretaget separatkloakering.
Boligen er indrettet med entré/bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, dejligt lyst køkken med spiseplads, hyggelig stue med pille-brændeovn og i åben forbindelse med helårsudestue, 2 værelser samt stort soveværelse (kan nemt opdeles til 2 værelser), pænt badeværelse med lyse klinker med gulvvarme, bruseniche samt skabsarrangement med håndvask. Fra udestuen er der udgang til skøn ugenert have.
KLIK IND PÅ NYTTIGE LINKS OG SE DE SPÆNDENDE ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER I LOKALOMRÅDET. SE MERE PÅ : OPLEVBROVST.DK…