Beskrivelse
Charmerende villa med erhvervslokaler i Tornemark
På Hovedgaden i Tornemark finder I denne rødstensejendom med 245 etagemeter, der fordeler sig over et stueplan, et erhvervslokale ud mod vejen og en rummelig kælder med mange muligheder. Bag huset har I glæde af en dejlig have med gode terrasser, farverig beplantning og en lille fiskedam. Rødstenshuset fra 1961 har tidligere været brugt til at drive frisørsalon i erhvervslokalet, der ligger i niveau med vejen. Huset præsenterer sig ganske tidstypisk både ude og inde. Stuen bliver familiens primære samlingspunkt i boligen, og her er store vinduer, hvilket gør rummet naturligt lyst. Stuen har et flot parketgulv, som fortsætter ud i fordelingsgangen. Herfra kommer I ind i køkken-alrummet, hvor pladsen er udnyttet optimalt med et U-formet køkken. Herinde er der lysindfald i morgentimerne fra øst. Videre er der to værelser, et badeværelse og et toilet samt en trappe ned til erhvervslokalet.Mulighederne er mange i kælderen, da I hernede får hele 105 m2. Blandt rummene hernede er der et bryggers, et vaskerum, et badeværelse samt yderligere fire disponible rum. Træd udenfor i baghaven, hvor I har en overdækket, østvendt terrasse samt en pæn terrasse mod syd, som I tilgår via opholdsstuen. Begge er flisebelagte og er oplagte til hyggelige stunder i de varme måneder. Haven har en varieret og farverig beplantning, et overskueligt græsareal og en fiskedam.I bosætter jer i Tornemark med cykelafstand til Sandved, hvor I finder skole, dagtilbud og købmand. Der er ikke langt til Fyrendal skov som byder på mange naturoplevelser og skønne gåture i det grønne. Huset ligger under hundrede meter fra et busstoppested, hvorfra Ikan tage bussen mod Bisserup eller Fuglebjerg. I Fuglebjerg er der bus videre til Slagelse og Næstved. I Bisserup som ligger 5,6 km fra Tornemark, finder I både Bisseruphavn, Bisserup Camping og en skøn badestrand. Kom og oplev boligen….