Jægervej 36, 2791 Dragør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ETPLANSVILLA I ØRESUNDS PERLE MED MANGE MULIGHEDER!

Drømmer I om et liv i rolige omgivelser, hvor der ikke er langt til havet? En hverdag, hvor man kan komme ned i gear og trække sig tilbage fra storbyens larm og travlhed? Så er I kommet til det rette sted! På Jægervej 36 rummer villaen over 149 veldisponerede etagemeter, der udfolder sig på to badeværelser, et rummeligt køkken og en stue med udgang til udestue. Særligt udestuen med sin hyggelige pejs og gode lysindfald kommer i fremtiden til at bringe jer mange gode minder, når den bliver knudepunktet for diverse selskaber og familiebesøg. I får også hele tre indgangspartier, hvoraf to af dem befinder sig i en bryggerslignende entré, hvor der er installeret håndvask og mulighed for vaskesøjle. Begge badeværelser – det ene med badkar og det andet med separat bruseniche – står i yderst fin stand med minimalistiske og moderne detaljer i form af små, kvadratiske klinker på både væg og gulv samt de frithængende håndvaske. Hele hjemmet bærer generelt præg af kvalitetsmaterialer yderst til inderst med flotte trægulve i de forskellige værelser og opholdsrum samt de gedigne elementer i køkkenet. Huset trænger til en kærlig hånd, men har du mod på det, så er det kun fantasien der sætter grænsen for husets mange muligheder. Dragør er en yderst attraktiv bosætningskommune, og I skal ikke tilbringe mange timer i området for at forstå hvorfor! Det har alt, hvad hjertet begærer inden for en overskuelig rækkevidde. I får adgang til landlige marker og udearealer med alskens husdyr, samtidig med at Dragør By byder på mulighederne for at gå på opdagelse i små butikker, hyggelige restauranter og kulturel sightseeing i form af Dragør Fort og den gamle bydel. I nærområdet til huset ligger desuden Dragørskolen, hvor børnene trygt og sikkert vil kunne komme i skole på under 15 minutter på gåben. Lyder det som noget for jer, skal I ikke tøve med at kontakte os med yderligere spørgsmål eller ønsker til en eventuel fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jægervej 36 , 2791 Dragør3.995.000 kr.30.369 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.254 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 123 ㎡Grund: 655 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1962