Brovangen 8, 3700 Rønne

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Meget velholdt villa med fantastisk have og hobbyværksted

På en lukket vej i et roligt kvarter i Rønne nær indkøb, skole, idræt og de smukke arealer ved Snorrebakkesøen står denne villa klar til jeres fremtid. Boligen er velindrettet med en god og anvendelig kælder, ligesom ejendommen er velholdt, og der blev blandt andet skiftet vinduer, døre og tag på huset i 2020. Et andet plus er den store garage med værksted til de pladskrævende hobbyer. Beliggenheden er attraktiv og fredelig med alt til børnefamiliens hverdag indenfor omtrent halvanden kilometer, og det er lækkert med foreningslivet i idrætshallen og den flotte natur til den aktive fritid. Stranden kan I ligeledes cykle til. I er også nær cykelstinettet, som gør det let at komme videre rundt på Bornholm, og desuden vil I elske nærheden til Rønne centrums mange fristelser. Huset er velholdt med mange gode materialevalg såsom Quookeren i køkkenet, der er opstillet i forbindelse med alrummet, hvor I nyder morgenmaden. Videre har I en stor stue i to afsnit og med den flotte spindeltrappe til underetagen. En afdeling med tre værelser og et badeværelse fuldender stueplanet, og går I nedenunder er der mere plads og flere muligheder. Underetagen er nemlig yderst anvendelig, og her er både toilet, fire disponible rum og et vaskerum. Herlighederne fortsætter udendørs, hvor en smuk have står klar til de varme dage, og det bliver skønt at indtage gårdhaven med frokost fra røgeriet, mens pavillonen er perfekt til de lange, lyse sommeraftener. Det lille springvand og de smukke blomster bidrager desuden til en dejlig stemning i det solrige uderum. I 2021 er værkstedet i øvrigt renoveret, og her blev blandt andet elinstallationer fornyet, så hobbyentusiasten får alletiders fristed, mens den kæmpe indkørsel giver ekstra plads til eksempelvis traileren. Kom ud og drøm videre – book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brovangen 8 , 3700 Rønne2.345.000 kr.13.305 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.636 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 120 ㎡Grund: 1332 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1962