Vængesgårdsvej 2, 4780 Stege

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn ejendom i attraktivt område med vandudsigt

Landbrugsejendom i attraktivt område med vandudsigt

Lille 3-længet landbrugsejendom med udsigt til Østersøen. Her er charme, sjæl og en beliggenhed ud over det sædvanlige.

Til ejendommen hører 4,2 ha god landbrugsjord, som ligger lige omkring ejendommen. Huset ligger fuldstændig frit og ugeneret, tæt på en dejlig, sydvendt badestrand.

Boligen har mange fine detaljer, og i stueetagen er der højt til loftet. Boligen er indrettet med en hovedentré, hvorfra der er adgang til en stor stue med synlige bjælker og udsigt over det flotte landskab mod syd med kig til vandet. Desuden er her en lille, hyggelig dagligstue. Fra entréen er der også adgang til køkkenet med spiseplads og nedgang til en lille kælder. Her er også et lille rum med trappe, der fører til 1. salen og en hverdagsindgang, som har adgang til køkkenet og et lille badeværelse med brus. Endvidere er her et pænt stort rum og en mellembygning med terrassedør mod syd, som evt. kan laves til endnu et værelse.

1.salen er med en repos, et stort soveværelse mod syd samt et mindre værelse mod vest. Begge har udsigt til vandet.

Boligen trænger til en opdatering, men her er virkelig muligheder, charme, sjæl og højt til loftet.

Udbygningerne er i rigtig god stand, bl.a. med 5 rum med støbte, hvælvede lofter. Mod syd er her en stor skydeport og desuden en uudnyttet 1. sal. Her er virkelig mange anvendelsesmuligheder, fx for dyrehold, gårdbutik, værksted, galleri eller måske en bolig nr. 2.
Så hvis du drømmer om at være selvforsynende med grøntsager, frugt, kød osv., er her også rig mulighed for dette.

På ejendommens jord og tæt på boligen er der også en lille sø, som er omkranset af gamle træer med tilhørende dyreliv. Ønsker du en større have, er der rig mulighed for dette, ligesom det vil være muligt at dyrke vin, da vindyrkning har ualmindelige gode kår på Møn. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Mulighederne står i kø.

Til ejendommen hører en super hyggelig forhave med gårdmiljø og en lukket, ugeneret baghave med flot udsigt over vandet.

Jorden er pt. forpagtet ud (4 ha) på en 1-årig aftale.

Nøgleord: vandudsigt – landejendom – jord – badestrand – rolig beliggenhed – fritliggende…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vængesgårdsvej 2 , 4780 Stege2.200.000 kr.22.917 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.238 kr/mdrVilla/LandejendomEnergimærke: GStørrelse: 194 ㎡Grund: 42800 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1875