Beskrivelse
Sjældent udbudt fritidshus ved Tinkerup Strand
Skønt sommerhus med en meget attraktiv beliggenhed, du kun sjældent finder ved Tinkerup Strand! Kun ca. 300 meter til skøn sandstrand ved Tinkerup Strand, hvorfra det er muligt at gå via Gilbjergstien til Gilleleje by. En smuk tur langs vandet med den smukkeste udsigt til Sverige og Kullen.Her er tale om et fantastisk fritidshus, beliggende på en flot anlagt grund, der skal opleves. Terrassemiljø med udendørs pejs, stor flot og nyere markise (1 år gl.), udendørs brus og meget mere. Boligen indeholder: Skønt køkken/alrum med ca. 10 år gammelt Vordingborg-køkken. Udgang til charmerende terrasse/gårdhavemiljø. Opholdsstue, tilbygget i 2010, med brændeovn fra 2008, og udgang til terrassen. Stort brusebadeværelse med gulvvarme, håndklædevarmer og vaskemaskine. Soveværelse med skabsvæg med skydedøre, samt værelse med skabe. Udestue/glasstue forbinder boligen til gæsteværelse/anneks. Fra udestuen/glasstuen kan du sidde og kigge ud på terrassemiljøet og nyde den skønne atmosfære. Pragtfuld grund med masser af skønne kroge, tilhørende drivhus, flytbart skur og praktisk overdækning til cyklerne. Redskabsrum i tilknytning til dobbelt garage med elektrisk port. Mindre værksted. Solceller supplerer til el/energiforbruget. Der forefindes luft til luft varmepumpe. Energiruder i stort set hele boligen. Brændeovn fra 2008, skal således ikke skiftes. Fibernet tilsluttet ejendommen.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …