Beskrivelse
Gennemrenoveret og delevenlige ejerlejlighed beliggende tæt på Universitetet og Letbanen
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/4 – klik på billede –
Vi har nu fornøjelsen af at kunne byde velkommen indenfor i denne gennemførte 2-værelses ejerlejlighed med bl.a. HTH-køkken inkl. nye hårde hvidevarer og badeværelse fra 2020 – det hele beliggende ved det populære Stjernepladsen i Aarhus N.
Entré byder jer velkommen indenfor – her har I plads til garderoben og de høje vægpaneler gør indtrykket hyggeligt og charmerende. Fordelingsgangen leder jer ud til alle lejlighedens rum.
Det lækre HTH-køkken er i moderne design med god skabs- og bordplads, samt alt i hårde hvidevarer. Herfra har I udsigt til et fælles gårdmiljø med græsareal og bord/bænke-sæt til gode stunder.
Den skønne oplyste stue har et flot plankegulv og indeholder plads til både spisebordet og sofagruppen. Soveværelset er lyst og rummer god plads til både skrivebord, seng og en skabsvæg. Herfra er ligeledes udkig til gårdmiljøet.
Badeværelset er yderst flot og moderne med væghængt toilet og separat bruseniche med glasvæg.
Ud over dette befinder lejligheden sig i en meget velholdt ejendom med en velfungerende ejerforening. Til ejendommen findes der gode fællesfaciliteter som fælles vaskeri, tørrerum, stort fælles gårdmiljø med gode græsarealer, samt cykelkælder.
En oplagt mulighed til dig/jer, som søger en delevenlig, indflytningsklar og centralt beliggende lejlighed.
Lyder ovenstående som noget for jer? Så kontakt EDC allerede i dag for en fremvisning på tlf.: 86 10 73 99….