Beskrivelse
Etplansvilla med dejlig have i det hyggelige lokalsamfund Nyrup
I et hyggeligt lille lokalsamfund med station, nærmere bestemt Nyrup, der er beliggende mellem Stenlille og Store Merløse finder I en velholdt etplansvilla med skønne, originale detaljer.Villaen er opført i 1975 på en 801 kvm stor grund, hvor I inde får en velindrettet planløsning, der breder sig over 136 kvm. Som en bonus får I en højloftet, lys kælder med charmerende, originale indbyggede skabe under trappen, hvilket udnytter pladsen til fulde. I kælderen finder I ligeledes et viktualierum, et toilet samt to disponible rum, hvoraf det ene har egen udgang og hvor I har mulighed for at installere vaskefaciliteter m.m. Her er også bruser, fyr og plads til opbevaring. Fra den lyse entré træder I ind i et gangareal, hvorfra I får adgang til alle hjemmets rum. Boligen byder på tre gode værelser, alle med originale skabsvægge. To af værelserne ligger omkring det farverige badeværelse med badekar. Det store spisekøkken er holdt i lyse farver og har god plads til både madlavning samt opbevaring – her kan børnene sidde og lave lektier mens I laver mad. Vinkelstuen kan tilgås både fra gangen såvel som fra køkkenet. De store vinduespartier ved udgangen til den sydvendte terrasse, der er delvis overdækket, lader skønne lysindfald fylde stuen, hvor I meget vel kan indrette med stort spisebord såvel som et sofaarrangement. Ude venter en grøn have med træer, plæne, flere solkroge og det store, ugenerte terrassemiljø, der indbyder til udeliv og hygge. Til ejendommen hører carport og udhus….