Beskrivelse
Her får I masser at plads både indenfor og udenfor. Så meget at der kan bo tre generationer eller to familier under samme tag. Der er også mulighed for at benytte førstesalen som en udslusningsbolig til en eller flere af familiens ældre teenagere. Det registrerede boligareal er på hele 252 kvadratmeter, og det fordeler sig på et stueplan med alt, hvad man kan tænke sig af moderne bekvemmeligheder og store, lyse og meget lækkert indrettede rum. Ovenpå er der ligeledes god plads og en lidt mere funktionel og beskeden renoveringsstandard. Der findes både køkkenalrum og badeværelse på hver etage. I stueplan er der tre stuer, der er forbundet med hinanden med smukke glasskydedøre, og fra den centrale stue er der dør til køkkenalrum med køkken-ø og viktualierum. Det hele fremstår meget strømlinet, rummeligt og imødekommende. Ovenpå er der to værelser, to stuer og køkkenalrum. Ud over selve boligen er der masser af udenomsareal og store bygninger, som bringer det samlede bygningsareal helt op på otte hundrede kvadratmeter. Her er der plads til maskinhal og meget andet. På gårdspladsen kan der holde hvor mange biler som helst, så alle kan parkere, når I indkalder til familiefest, ligesom alle klassekammeraternes forældre kan få plads, når de skal bringe og hente deres børn til klassefesterne, som vil kunne få en særlig aura over sig, når de holdes et så skønt sted som her. Ejendommen er fritliggende, så I har højt til himlen, masser af frisk luft og albuerum til alle mulige aktiviteter. Der er skøn natur med kuperede område i nærheden med blot cirka fire kilometer til Store Bavnehøj, Lille Fru Mettes Bjerg og flere andre bjerge, der ligger og udfordrer i deres 80-90 meters højde. Hvis det skal være mere jævnt, kan I også besøge Vejen Golfklub, der befinder sig fem kilometer fra indkørslen. Og ellers er afstanden til centrum af Vejen ti kilometer….