Beskrivelse
Skønt og indflytningsklart enderækkehus i familievenligt område
Mølleengen 79 byder på et velholdt 2-plans enderækkehus fra 2001, med 128 lyse boligkvadratmeter. Her får I en super børnevenlig beliggenhed i form af dejlige grønne fællesarealer, hvor ungerne kan mødes med deres legekammerater fra området, og nyde den friske luft året rundt, mens iPaden ligger og samler støv hjemme på børneværelset. Der er ikke noget at sige til, at dette er et attraktivt område at bosætte sig i. Her er gode stisystemer, så I kan komme trygt og sikkert til blandt andet skole og indkøbsmuligheder. Kvarteret byder på en integreret institution med vuggestue og børnehave, som er beliggende blot få minutter fra adressen. Huset byder på 2 indgange. Enten via hallen eller det funktionelle bryggers, der har godt med skabsplads. Hallen giver jer adgang til alle stueplansrum og førstesalen, hvortil der går en svungen trappe. Her får I et fantastisk køkken, som er renoveret i 2019 med lyse skabe og mørke detaljer som kontrast, ligesom køleskab og opvaskemaskinen er integreret i samme stil. Dette giver et lækkert stilrent look. Rummet giver plads til et større spisebord, så der kan holdes større middagsselskaber. Køkkenalrummet får et dejligt lysindfald fra det store vinduesparti ud mod terrassen. Stuen ligger i åben forbindelse og her er der ligeledes et dejligt lysindfald fra gulv-til-loft vinduerne og terrassedøren. Endeligt er der også et badeværelse på stueplan. Derudover er der etableret gulvvarme i alle rum i stueplanen. Førstesalen er husets soveafdeling. Fra reposen er der adgang til forældresoveværelset og de 2 børneværelser. Alle 3 værelser er med nye gulve fra 2023 og faste skabe. På førstesalen er der også et stort badeværelse, der foruden en bruseniche også byder på et stort, lækkert badekar. Husets 2 badeværelser gør det muligt for hele familien at blive hurtigere klar til at komme ud af døren om morgenen. Udenfor venter en overskuelig indhegnet grund, bestående af flere fliseterrasser, her kan solen nydes både for og bag huset. I får også et skur, hvor jeres havemøbler og grill kan overvintre. Har I bil kan den og jeres gæsters biler parkeres på parkeringspladsen, få meter fra hoveddøren.Søger I et indflytningsklart rækkehus med godt lysindfald og en familievenlig beliggenhed? Så er Mølleengen 79 bestemt et besøg værd. Kontakt os gerne allerede i dag, hvis I har spørgsmål eller ønsker en fremvisning….