Beskrivelse
Hyggeligt og velistandsat sommerhus på Enø
Glæd jer til at tilbringe ferietiden på Enø i dette dejlige sommerhus nær kysten. Hjemmet præsenterer sig med en mørk træfacade, og I har stilfulde og charmerende rammer i vente efter indvendige istandsættelser i 2021, herunder badeværelset og køkkenet. Samme år blev det indbydende anneks bygget. Feriebasen er placeret på en lukket og rolig vej tilbagetrukket fra hovedvejen med flere fastboere, så I trygt kan efterlade sommerhuset i vintermånederne. I skal ikke gå mange minutter, før I kan nyde den smukke udsigt over vandet eller tage en dukkert ved stranden, og hele vejen rundt langs øen kan I tage afslappende gåture i naturskønne omgivelser. I har flere lækre spisesteder til rådighed efter en kort cykeltur, og I skal ikke meget længere for at klare indkøbene i Karrebæksminde.Udenfor boligen mødes I af en herlig og privat have, der er lukket af med hæk. Når solen står højt på en blå himmel, vil I sætte jer i havemøblerne på den sydvendte terrasse og lune jer med en god bog ved hånden. Imens kan de rastløse børn finde havespil frem til sjov på græsplænen.Til indendørs hygge er opholdsmiljøet perfekt med køkken og stue i ét. Træpaneler på både væggene og det kipførte loft skaber den rette sommerhusstemning, og Berry Alloc-gulvene supplerer med et behageligt udtryk her såvel som på værelserne. Det hvide, elegante IKEA-køkken med lædergreb er både funktionelt og fint til feriens lette madlavning.Fordelingsgangen leder jer videre til de tre regulære værelser foruden badeværelset med et separat bruseafsnit. I bryggerset kan I installere vaskemaskinen, og udhuset bliver praktisk til opbevaring af havemøblerne. Sidst, men ikke mindst, fremstår annekset i en særdeles god boligstandard, og med høje paneler og pæne gulve er der kræset for udtrykket….