Beskrivelse
Flot rødstensvilla med lettere herskabeligt udtryk.Denne præsentable bolig er beliggende i Brenderup Kirkeby, hvorfra der er gåstand til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb.Ejendommen, som er opført tilbage i 1914, har løbende fået foretaget en række forbedringer. Bl.a. nyt tag og badeværelser i 1990érne. Kvik-køkken i 2015, gulvvarme i køkken og alrum, renoveret baggangen og opsat solceller på ejendommen og senest installeret varmepumpe (luft til vand) i 2022.Villaens indretning i stueplan:Rummelig entré med klinkegulv. Flot, oprindelig trappe til 1. sal.Fra entré endvidere adgang til stort køkken/alrum med masseovn og gulvvarme. Fra køkken og alrum adgang til Tv-stue samt et stort værelse/stue indrettet som spisestue. Fra spisetue udgang til orangeri/drivhus. Køkken, alrum og stuer fremstår højloftet og med mange smukke detaljer som f.eks. stuklofter.Baggang med adgang til badeværelse samt fint bryggers med udgang til haven.1. salen er indrettet med repos, hvorfra der er adgang til 4 værelser, stort soveværelse samt badeværelse med bruseniche og vask i arrangement.Stor flisebelagt og helt ugeneret terrasse mod syd.Til ejendommen hører godt værksted, overdækket areal til f.eks opbevaring af brænde og regulært udhus i forlængelse heraf (registret som carport på BBR). Grunden er hovedsageligt udlagt i stor plæne med træer, bede og shelter(ikke registreret på BBR). Her er rigtigt gode rammer til den pladskrævende familie….