Beskrivelse
Nedlagt landbrug med fantastisk naturudsigt og plads til heste
Drømmer I om livet på landet? At være omkranset af åbne vidder, så langt øjet rækker og samtidig have kort afstand til alle hverdagens fornødenheder? Så er Bøgelundsvej 25 i udkanten af Rude lige noget for jer. I får højt til himlen, masser af ro, et rigt dyreliv og ikke mindst en fantastisk udsigt over marklandskaberne. Det er også muligt at have dyrehold eller udfolde en pladskrævende hobby. I overtager en flot og velholdt ejendom, der er løbende renoveret og istandsat inden for de seneste par år. Boligen breder sig over halvandet plan, og det er helt sikkert udestuen og førstesalen, der konkurrerer om hvem, der har den mest maleriske udsigt. Vuet imponerer året rundt og ændrer sig i takt med årstidernes skiften. Stueplanet rummer yderligere en stue med brændeovn og udgang til haven, og dertil kommer et køkken med sorte skabselementer. Stueetagen afrundes af to værelser med faste skabe samt et badeværelse fra 2021, og via trappen i stuen ankommer I til førstesalen, som blev renoveret i 2022 og byder på loft til kip, synlige bjælker og et stort vinduesparti. I bliver i ét med naturen, når I omkranses af de åbne marker og nyder det rige dyreliv i form af fugle, dådyr, fasaner og meget mere. På grunden ses også en lade og en stald med plads til fire heste. I finder også en dobbelt garage, der kan anvendes som et værksted, og der er gode, indhegnede græsarealer rundt om ejendommen. Trods den landlige beliggenhed har I nem adgang til alt, hvad I skal bruge i dagligdagen. Skælskørs mange tilbud nås efter et kvarters kørsel, og skolebørnene kan trygt sendes afsted mod Kirkeskovsskolen, hvor I også finder daginstitution og idrætsfaciliteter. Desuden kan I køre til både Slagelse og Næstved på ca. 25 min….