Gondolvej 30, 4040 Jyllinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

VELHOLDT FAMILIEVILLA MED KIG TIL FJORDEN

På Gondolvej er tilværelsen præget af det hyggelige og familievenlige villakvarter, og særligt for nummer 30, der ligger for enden af en blind vej, venter jer et bemærkelsesværdigt skønt kig til fjorden; der er således tale om en sjældent udbudt sag til det pladskrævende par såvel som børnefamilien, der leder efter en veldrejet etplansvilla.Så snart I træder ind ad hoveddøren, vil den klassiske rumfordeling åbenbare sig for jer. Her koncentrerer de tre værelser sig i boligens nordvestlige del, alt imens de fælles opholdsrum samt bryggers og det ene af to badeværelser skal findes i den sydøstlige del. Det ene af værelserne rummer desuden et større badeværelse en suite og gør sig derfor særligt godt som forældresoveværelse, alt imens de to resterende værelser giver jer rig mulighed for at indrette rummene som alt fra soveværelser til børnene eller som kontor, hobbyrum eller gæsteværelse – det er kun fantasien, der sætter grænser! Køkken, alrum og stue forbindes desuden i ét åbent rum, hvor familien inviteres til at samle sig om både madlavningen i det velholdte køkken, måltiderne ved spisebordet i alrummet og til den efterfølgende afslapning foran tvet i stuen med loft til kip. Fra stuen er der ligeledes adgang til en skøn og lys udestue, som giver et skønt kig til havearealet og tilmed vandet og naturen omkring Roskilde fjord.De ydre arealer præsenterer sig med en sydvestvendt have, hvorfra I særligt i sommermånederne er sikret mange gode soltimer og oplagte muligheder for samvær og hygge. Huset står desuden velholdt frem på grunden med sine røde/brune sten og hvidrammede vindues- og indgangspartier; og hertil kommer to solrige terrasser, samt en integreret carport og det dertilhørende store udhus. Ønskes boligkvadratmeterne øget er netop den integreret carport og udhus en oplagt løsning til at få yderligere 45 kvadratmeter mere at boltre sig på. I kommer til at bosætte jer trygt og godt i et skønt og familieventligt villakvarter, hvor flere dele af byen og alle dens fornødenheder kan nås gennem sikre stisystemer; og som det flotte fjordkig ligeledes vidner om, er der gåafstand til Roskilde Fjord, hvor I nemt kan tage jer en afslappende stund langs vandkanten….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gondolvej 30 , 4040 Jyllinge4.195.000 kr.25.855 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.442 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 151 ㎡Grund: 991 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1980