Beskrivelse
Lyst og velindrettet forskudt vinkelhus
I naturskønne omgivelser på Biegårds Allé 21 i Hatting ved Horsens finder I denne dejlige villa på 165 m2.
Når I ankommer, kan I parkere bilen i den dobbelte carport, hvor der både er redskabsrum samt plads til affaldsbeholder og cykelparkering. I forbindelse med carporten er der lavet en overdækket indgang, der fører ind til husets entré. Fra entréen finder I det praktiske bryggers lige for med både vaske- og opbevaringsplads.
Når I bevæger jer videre, kommer I til det rummelige køkken/alrum med et fantastisk lysindfald fra to sider. Køkkenet er udført i nordisk design i en kombination af hvide fronter, en mørk skabsvæg, vitrineskab og afsluttet med en grålig bordplade. Køkken/alrummet leder videre til stuen, som har god plads til familiens hyggelige stunder.
I husets ene ende finder I forældreafdelingen, som består af et stort soveværelse, et lækkert walk-in-closet samt eget badeværelse. Her vil I hurtigt opdage, at der i indretningen har været fokus på at skabe gode og hyggelige lysforhold.
I den modsatte ende af huset finder I tre værelser med indbygget skabsplads og husets andet badeværelse, som er forbundet af en gang med indbygget skabsplads. Denne del af huset kan med fordel bruges som børneafdeling….