Uglestien 5, 3300 Frederiksværk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fuldstændig fantastisk og autentisk bjælkehus i hjertet af Asserbo

Her er nu en enestående mulighed for, at erhverve en af områdets mest charmerende og autentiske sommerhuse lige midt i hjertet af det eftertragtede Asserbo helt tæt på sommerbyen Liseleje. Sommerhuset er beliggende på en fantastisk naturgrund, hvor børnene kan gå på opdagelse, bygge huler og få meget af dagen til at gå i det fri, mens I nyder tilværelsen på den store og meget skønne træterrasse.Sommerhuset fremstår i ægte bjælkehusstil med græstørv på taget og indenfor er der virkelig charmerende og hyggeligt hele vejen igennem. Indretningen byder på entré og hele tre gode værelser samt et badeværelse med brus. Når familien samles i opholdsrummet, hvor I finder stue og køkkenalrum i åben forbindelse med hinanden, er det ren hygge. Brændeovnen knitrer og spreder varme til hele huset og her er det skønt at slappe af i sofaen, tale om dagens oplevelser og planlægge nye eventyr til dagen efter.Når I træder udenfor, kommer I ud på den store og meget skønne træterrasse, der er godt placeret i forhold til solens bane. Her kan hele familien samles til grillmiddage, afslapning i solen og brætspil og hygge under parasollen. Udenfor finder I også et godt anneks, hvor jeres gæster kan overnatte efter en hyggelig aften på terrassen.Beliggenheden er rigtig god, idet der er under 10 minutter på cykel til sommerbyen Liseleje, der byder på hyggelige restauranter og caféer, små sommerbutikker, naturlegeplads og ikke at forglemme en af Danmarks bedste badestrande. I kan også tage cyklen gennem Asserbo Plantage og besøge nogle af de mindre besøgte strandområder langs Nordkysten. Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn er desuden ideelt til lange vandreture med familien og der er altid noget nyt at opdage. Hvis I er til en frisk tur på mountainbiken er der mange udfordrende spor at cykle på i skoven og I kan såmænd cykle hele vejen gennem skoven og besøge ishuset i Tisvildeleje inden turen går hjem til sommerhuset igen.Velkommen til Asserbo ! Velkommen til dette helt fantastiske sommerhus ! Og velkommen til skønne danske sommerdage med nærvær og familietid ! Ring til os for en fremvisning. Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Uglestien 5 , 3300 Frederiksværk2.575.000 kr.50.490 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.593 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 50 ㎡Grund: 1639 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1967