Beskrivelse
Dejlig murstensvilla med smuk parklignende have
Tag med os til Helsingevej 158, hvor I finder denne store skønne villa med tilhørende værksted, dobbeltgarage og en helt vidunderlig parklignende have.Villaen er beliggende kun 10 minutters gang fra Tisvilde Hegn, så der er rig mulighed for at udforske naturen til fods eller på mountainbiken – og så er der i øvrigt heller ikke langt til hverken Tisvildeleje, Liseleje eller Kattegats blå bølger. Indkøb foretages i de nærliggende handelsbyer Helsinge eller Frederiksværk eller i den gode Spar købmand kun 75 meter fra villaen.Ved ankomst møder I en præsentabel murstensvilla, der er perfekt placeret på grunden, så I kan nyde godt af den fantastiske store og solrige sydvendte have.Inden døre har villaen har plads til hele familien. Indretningen byder på entré, tre værelser og et stort badeværelse med både hjørnespa og brusekabine. Hertil kommer bryggers og hobbyrum med mange anvendelsesmuligheder. Køkkenet i forbindelse med alrum, hvor familien kan samles om måltiderne. Villaens anden stue kan rumme såvel en spiseafdeling som en opholdsafdeling og her varmer brændeovnen huset godt op og spreder hygge.Glæd jer til at træde udenfor, hvor I kan nyde solen og udsigten til den vidunderlige have på den sydvendte terrasse.Udenfor finder I desuden et stort værksted med tilhørende dobbeltgarage med elektriske porte, så bilerne nemt kan parkeres i tørvejr.Bemærk, at ejendommen er beliggende på Helsingevejen – så man skal kunne leve med, at der er trafikstøj. Kort sagt – Her får I en dejlig villa med god plads og mange muligheder samt en skøn nærhed til naturen. Ring til os, hvis I vil høre mere om villaen på Helsingevej 158. Vi glæder os til at byde jer indenfor….