Beskrivelse
Ældre hus i byens udkant
Velkommen til Bøgvadvej 5. Herligt beliggende i udkanten af Egtved, nær byparken og kun få minutter til byens faciliteter. Desuden forholdsvis nær byens skole samt den lokale idræts- og svømmehal. I Egtved finder du desuden mange fine butikker herunder to dagligvarebutikker. Omkring Egtved findes en fantastisk natur som kan nydes både til fods og på cykel. Boligen er et hyggelig to-planshus med gulmalet facade og eternittag. Omgivet af have, hvor der er en hyggelig gårdhave og flere terrasser. Ejendommen består af et godt udhus, til handymanden/kvinden, en carport og selve boligen. Boligen er for jer der drømmer om sætte jeres eget præg på hjemmet.I boligen finder du en entre, hvorfra der er adgang til to sammenhængende stuer. Fra den ene stue er der delvist åbent til køkkenet. Køkkenet er moderniseringsklart og der vil være mulighed for at åbne op til den ene stue og lave et køkken-alrum. Fra den anden hyggelige stue er der udgang til en af de skønne terrasser. Udgang til pæn kombineret baggang og badeværelse med bruser, endvidere udgang til hyggelig gårdhave – mellem bolig og udhusene. Der er ligeledes et soveværelse i stueplanen. Sidst men ikke mindst kan nævnes et meget anvendelig viktualierum. På 1. sal finder du et stort nyere multirum med loft næsten til kip og synlige hanebånd. Desuden et værelse ud mod Bøgvadvej. Gode udfoldelsesmuligheder i den idylliske have. Kunne I tænke jer at høre mere om ejendommen og opleve det hele – så bestiller I bare en fremvisning….