Beskrivelse
Skønt sommerhus med udsigt til åbne marker og mange flotte originale detaljer.
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/4 – klik på billede –
Skønt Myrsjö-hus med flotte originale og velholdte detaljer på en dejlig privat grund, og varmepumpe fra 2022.
Det fine hus på Fasanvej 13 er så velholdt og fyldt med hyggelige detaljer. Her er originale trægulve og paneler, flot åben pejs og en lille “krybekælder” i køkkenet, til lidt ekstra opbevaring f.eks. til en kasse sodavand eller øl.
Huset er indrettet med entre, to gode værelser, badeværelse med seperat brus, stue alrum med åbent til køkken. Fra køkken og stue er der udsigt til haven og til marker.
Huset er beliggende på en dejlig grund hvor man føler sig meget privat. Der er flot randbeplantning rundt om hele haven, pånær mod nord, hvor der er udsigt ud over åbne marker. Haven byder på flere frugttræer og -buske, plads til hængekøjer og kroketspil.
Ejendommen har også to gode skure, samt overdækning til brænde og trailer.
Når du køber denne ejendommen, får du desuden en dejlig 14 fods båd med påhængsmotor og bådtrailer! Denne kan opbevaret på grunden eller ved det lille bådlaug ved stranden, kun 500meter gang fra huset.
Mindre end 2 km fra ejendommen kan du få god mad på Skipperkroen i Mullerup eller en is på strandcafeen. Nærmeste indkøb er Gørlev som har flere forskellige muligheder for indkøb og nem mad til sommerhusaftenerne….