Beskrivelse
Historisk Skibhusejendom udbydes nu
Snedkermester Christensens villa fra 1933 skal nu sælges efter 24 år med samme ejer. Denne historiske villa på 170 m2 er på hele 3 niveauer – kælder, stueetage og 1. sal. Villaen er beliggende i et roligt og attraktivt kvarter og byder indenfor på en masse spændende og flotte snedkerdetaljer, såsom brede dørgerichter, høje fodpaneler, flotte udskæringer på alle døre og nye afhøvlede og hvidpigmenterede trægulve.Flot indgangsparti til hallen med smukt trappeforløb til 1. salen. I stueetagen finder du bl.a et flot snedkerkøkken med stålbordplade, som fik en makeover for ca. 5 år sidenDer findes også en stor lys spisestue, og i forlængelse af denne kan man via et stort flot 2 fløjet glasparti gå ud i havestuen, med mahogni loft, som med dens store vinduespartier byder på flot udsigt til den smukke sydvendte have og masser af lysindfald hele dagen. Der findes ligeledes en flot afslapningsstue/tv-stue med den charmerende brændeovn/kakkelovn fra 1935. På stueetagen findes også et lille fint toilet.1. salen byder på 3 charmerende værelser, som alle er lyse og velindrettede. Fra det store soveværelse har du adgang til 2 walk-in garderober med masser af skabe og plads til tøj og opbevaring. Fra soveværelset har du også direkte adgang til husets badeværelse med antikke marmorfliser og med stort badekar og brus. I den høje, lyse og flotte kælderetage med sort flisegulv finder du et dejligt vaskerum med varme, vaskemaskine og tørretumbler, som gør det nemt og bekvemt at vaske og tørre tøj. Desuden findes et dejligt grovkøkken med vask, viktualierum med mulighed for vinopbevaring og stort værksted med bordplade og masser af hyldeplads. I Kælderen findes også et stort værelse som bl.a kan bruges som ekstra værelse, legerum eller kontor.Endelig byder villaen på en stor sydvendt have med flere gamle frugttræer og masser af hyggelige kroge med mulighed for at slappe af og nyde sol og udeliv. Bl.a. kan man fra havestuen gå ud på en høj træterrasse, hvor solen står på hele dagen. Der findes også en nedsænket flisebelagt terrasse omgivet af efeu og endnu en terrasse med mulighed for spiseplads. For enden af haven findes en charmerende ottekantet te pavillon med plads til masser af hygge og samvær på de lune sommeraftener.Denne smukke og charmerende villa med nyere tag fra 2008 er utrolig velholdt og der er i moderniseringen virkelig taget hensyn til villaens oprindelige stil og charme og alle detaljer er forsøgt bevaret. Villaen er et perfekt hjem til en familie, som ønsker at bo smukt og charmerende i et roligt og attraktivt kvarter tæt på indkøb, skole, børnehave, idrætsfaciliteter og med masser af plads til at opfylde alles drømme.Denne villa skal simpelthen opleves! Så ring endelig på tlf. 65 91 80 10, og book en fremvisning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!…