Beskrivelse
Rummelig villa i charmerende murermesterstil
Når de klassiske murermestervillaer stadig er mere populære end tilsvarende etplanshuse, så skyldes det ejendomme som den, vi nu kan præsentere jer for. Den hyggelige bolig er opdateret og autentisk indrettet i en stil, der passer til huset. I får samtidig en stor have med flotte, gamle træer, og I finder den lokale købmand i Ramme lige rundt om hjørnet.
På modsatte side af vejen ligger stationsbygningen, som åbnede tilbage i 1879, mens ejendommen her kom til nogle år senere i 1915. Der er dog slægtskab at spore i de ældre byggerier i Ramme, hvor rødsten, tegl og symmetri står øverst på dagsordenen. Kvisten føjer harmoni til udtrykket, som også tilføres et blødt islæt takket være husets halvvalmede tagflader.
Et par store udhuse tilbyder cirka 80 m², og den gode bonusplads kan uden problemer anvendes til alt fra hobby og praktiske projekter til decideret erhvervsmæssige formål. Summa summarum er, at I næppe kommer til at mangle plads, og selve boligen er endda både veludnyttet og charmerende.
Med lyst inventar samt hvide vægge og lofter har huset den moderne boligindretning som modersmål. Alligevel har man gjort sig umage med at få villaens egne særpræg til at træde frem, så glæd jer til stuklofter, panelvægge og fine fyldningsdøre – og især til de synlige bjælker, som giver indretningen en masse atmosfære.
I stueplan byder boligen på to stuer og et køkken med spiseplads. I finder også et bryggers og et lillet toilet, mens hjemmets egentlige badeværelse ligger ovenpå. Her finder I de tre soveværelser omkring en stor, møblérbar repos, og herfra har I endvidere adgang til en god hems i størrelse XL.
Hvis der er én ting, som passer perfekt til charmerende, ældre murermestervillaer, så er det solrige terrasser og gårdhavemiljøer. Begge dele får I lige i baghaven, hvor det er skønt at finde en solvarm mur i forårsmånederne. De forskellige bede gør en god figur, og med en stor plæne bliver haven relativt nem at holde, selvom grundstørrelsen lyder på hele 2.128 m².
Ramme er en hyggelig landsby, med et godt sammenhold mellem indbyggerne, og flere by arrangementer i løbet af året. Byen har endvidere skole og et velfungerende foreningsliv for alle aldre både sommer og vinter. Der er et fint samarbejde med de omkringliggende landsbyer i foreningsregi.
Daginstitutionstilbud finder man i nabobyen Lomborg som ligger to minutters kørsel fra Ramme. Der er endvidere cykelsti mellem de to byer.
Byen har været med i byfornyelsesprojekt og man har i den forbindelse lavet flere grønne områder – et oplagt sted at samles både ung og gammel. Området omkring byen byder på både skov og vand, da du har kort afstand til både Vesterhavet samt Klosterheden, der året rundt byder på skønne naturoplevelser.
Kontakt EDC for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….