Beskrivelse
Har du et brændende ønske om at bo helt centralt i Aarhus, og samtidig bo i en virkelig skøn og indflytningsklar lejlighed? Så bør du tage et nærmere kig på Skt. Nicolaus Gade 3, 2. 6. Med en beliggenhed i Karolinegården har du nærmest Musikhuset, Rådhusparken og Bruuns Galleri som naboer. Her bor du lige midt i byen og dens mange muligheder, hvad end det er shoppingtur på Strøget, kulturelle tilbud på Teateret, Aros eller hyggelige caféer i byen. Indkøbsmulighederne bliver ikke bedre, da der i ejendommens stueetage ligger en stor Føtex. Desuden er du kun en cykeltur fra de mange studiesteder, og trænger du til en frisk gå- eller løbetur, er det også nemt at følge Brabrandstien og nyde den smukke natur. Selve lejligheden er indrettet super optimalt, så den kan deles af to, hvor stue og altan fungerer som fælles opholdsrum. Du træder som det første ind i boligens køkken, som er i grebsfrit design med flotte limegrønne fronter, og alt i integrerede hårde hvidevarer, og her er fint plads til at indrette sig med et mindre spisebord, skab til ekstra opbevaring eller noget helt tredje. Bevæger man sig længere ind i lejligheden møder man en god fordelingsentre, hvor der er rig mulighed for at kunne gemme sko og overtøj væk i de store indbyggede skabe. Herfra er der adgang til et dejligt lyst badeværelse med seperat bruseniche og vaskesøjle. Videre fra fordelingsentreen er kommer stue/alrummet, hvor der er plads til et hyggeligt sofaarrangement og spisebord. Fra stue/alrummet er der også adgang til en skøn altan, hvor man med udsigt til Aros og Rådhusparken kan nyde sin morgenkaffe. Desuden byder lejligheden også på to gode værelser. Som et kæmpe plus har Karolinegården en stor fælles tagterrasse, hvor man sammen med familie og venner, kan nyde solens stråler og udsigten ud over Aarhus. Der er desuden mulighed for at leje parkeringsplads i kælderen eller på terræn.Er du klar på en indflytningsklar delevenlig lejlighed med altan og en lækker beliggenhed? Så giv os et kald på tlf.: 8612 0034 – så arrangerer vi en fremvisning….