Beskrivelse
Den perfekte lejlighed til børnefamilien eller den pladskrævende…
Beliggenheden:I den rolige ende omkring Vesterbro Torv, nærmere bestemt Janus La Cours Gade, ligger denne enormt hyggelige 4-værelses lejlighed. Der er kun få hundrede meter til indkøbsmulighederne ved Vesterbro Torv, og lækre restauranter og take-away steder. Der er endvidere kun 5 min. til Åboulevarden og kulturen ved ARoS og Musikhuset. Alt i alt en dejlig, rolig placering i centrum. Lejligheden:Man bydes velkommen i en skøn fordelingsentré med rigeligt plads til fod- og overtøjet. Entréen giver adgang til samtlige af lejlighedens rum. Træder man indenfor drages man straks af de flotte, åbne stuer en-suite. Her er høje stuklofter, charmerende vinduer mod gaden og masser plads! Helt traditionelt fungerer stuerne som spise- og opholdsstue, men kan også adskilles, hvis der er behov for et ekstra værelse. I opholdsstuen er den gamle murstensvæg banket frem. Denne bryder det hvide meget flot, og passer godt til lejlighedens gulve og herskabelige gerigter. Også i det store soveværelser pynter en rå murstensvæg rigtig flot. Soveværelset er ekstra stort og giver plads til dobbeltseng, stor garderobe og en skrivebordsplads. Børneværelset/gæsteværelset er ca. 8 kvm og vender mod den rolige, men også solrige gårdhave. Køkken og badeværelse er charmerende men ældre. Her er fin plads og rig mulighed for at sætte sit eget præg. Fra køkkenet er der i 2006 påsat en altan med en trappe ned til gårdhaven – helt optimalt for en børnefamilie. Altanen vender mod vest og dermed korrekt orienteret for eftermiddags/aftensolen. Under lejligheden medfølger en stort disponibelt rum i kælderen – her er 23 kvm, egne vaske faciliteter, rindende vand og et ekstra badeværelse. Det disponible rum baner vej for alverdens muligheder. Tidligere har der været privat værksted. Rummet kan også inddrages til boligen, således man har direkte nedgang fra den ene stue. Derudover medfølger et stort tremmerum på tørloftet. Taget er fra 2016 og er med hårdt undertag. Kontakt Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 for fremvisning…