Beskrivelse
I skovens dybe, stille ro.
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/4 – klik på billede –
Midt i Fredskoven, og lige ved kronvildtes sti gennem skoven, finder du Fredskovens Birkevej 9.
Et skønt træhus, som ligger rigtig godt på en dejlig naturgrund iblandt flotte træer og med massere af dyreliv at kigge på.
Ejendommen består af et mindre oprindeligt sommerhus med tilbygning fra 2004.
Den oprindelige del indeholder køkken, badeværelse med seperat brus og en vinkelstue med udgang og udsyn til terrasse. Tilbygningen indholder entre, fordelingsgang og 3 værelser, hvoraf to af værelserne er så store, at de kan deles, således der bliver 5 værelser i alt.
Grunden ligger ca. 500 meter fra den dejlige sandstrand, Bjerge Sydstrand. En lækker og populær strand med plads i sandet til at ligge på håndklædet, eller måske vil I hellere ligge i en af de mange ”gryder” der er i terrænet.
Få hundrede meter den modsatte vej er der et dejligt grønt område ved Halleby Å, som indbyder til skønne gåture, eller hvis du er til fisketure, er der mulighed for at fange både bækørred, gedder mm, med fiskekort. Der er også muligt at sejle i kano til åens udløb i havet – eller til Tissø.
Indkøb kan foregå i Gørlev, mens morgenbrød og småting kan indkøbes hos den lokale campingplads – og både her og hos Fredskovens Ishus kan man i øvrigt få en god gammeldags is – og så er ferien jo fuldendt
På grunden er i øvrigt også et skur, samt plads til både din og dine gæsters biler….